Spring til hovedindhold

Forslag

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Døgnrapport

21. august 2024 09:47

Uddrag fra tirsdagens døgnrapport

Her kan du læse et uddrag fra tirsdagens døgnrapport fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

RØDBY: Havde skunk på sig

I forbindelse med en rutinemæssig kontrol ved indrejsefeltet i går formiddags i Rødbyhavn blev en 34-årig udenlandsk mand standset. Det viste sig, at han havde noget skunk på sig, og derfor blev han sigtet efter lov om euforiserende stoffer og betalte en bøde på 2000 kroner på stedet.

 

HASLEV: Fandt cannabisplanter i baghaven

Efter et tip om at der skulle befinde sig ulovlige stoffer, tog politiet i går ved middagstid forbi en adresse i Haslev. Ved en nærmere besigtigelse af stedet fandt betjentene 11 cannabisplanter i baghaven. Planterne blev destrueret, og en 57-årig mand blev sigtet efter lov om euforiserende stoffer.

 

NYKØBING F.: Promillleknallertkørsel

Politiet standsede i går klokken 18.05 en 41-årig mand, da han kom kørende på knallert ad Gedser Landevej i Nykøbing. Han virkede noget påvirket, og en alkometertest viste da også, at hans promille var over det tilladte. Derfor blev han anholdt og sigtet for spirituskørsel. Han blev også sigtet for ikke at være forsikret og for ikke at have registreret knallerten.

 

VORDINGBORG: Kvinde sigtet for vold

En politipatrulje blev i går aftes kaldt ud til nogle uroligheder på Algade i Vordingborg, hvor to kvinder havde været oppe at toppes, og skænderiet var kulmineret i, at den ene havde knust et glas i hovedet på den anden. Kvinden, der stod bag volden, var gået fra stedet, men efter ca. tre kvarter fandt betjentene frem til hende, og hun blev sigtet for vold. Det drejer sig om en 28-årig kvinde fra lokalområdet.

 

NÆSTVED: 25-årig på løbehjul sigtet for salg af narko

En politipatrulje lagde i går aftes klokken 20.30 mærke til en mand, der kom kørende på el-løbehjul ved Rådmandshaven i Næstved. Betjenten bad ham standse, men han fortsatte og smed samtidig noget fra sig. Kort efter havde betjentene fået fat i ham, og det viste sig, at det, han havde smidt fra sig, var en hel del hashklumper i en pose. Manden, der er 25 år og fra byen, blev anholdt og sigtet for salg af narko. Han blev også sigtet efter færdselsloven, da hans løbehjul kunne køre hurtigere end tilladt. Løbehjulet blev beslaglagt.

 

NÆSTVED: Politiet søger vidner til røveri

I går aftes klokken 22.51 blev en ung mand udsat for røveri på et stisystem ved Nygårdsvej i Næstved. Her kom to mænd pludselig bagfra og truede den unge mand med en kniv til at lægge sine tasker og en pose på jorden. Herefter tog gerningsmændene hans ting og løb væk. Trods hurtig udrykning til stedet, fandt politiet ikke frem til de to røvere, og efterlyser derfor vidner, der kan have set noget eller have oplysninger til sagen. De to mænd beskrives som: A: ca. 190-200 cm, ca. 20-25 år, almindelig af bygning, iført en sort hættetrøje, sorte bukser og sort maskering. B: ca. 188-190 cm, 20-25 år, sort hættetrøje, sorte bukser og sort maskering. Politiet kan kontaktes på telefon 1-1-4. (SC: 1900-76319-00026-24)

 

 

 

Offerrådgivningen yder støtte til ofre, vidner og pårørende til ofre for kriminalitet og ulykke. I Danmark er der 12 lokale offerrådgivninger – én i hver politikreds. Hver af disse yder støtte telefonisk og ved fysisk møde. Ring på tlf. 116 006 eller se Offerrådgivningens hjemmeside.

 

 

 

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

By Vej Tidsrum Udbytte
Herlufmagle Helgesvej Mandag kl. 11.45 – tirsdag kl. 11.45 Smykker og ur.
Korsør Bonderupvej Tirsdag kl. 1.00 – 16.00 Kontanter
Skælskør Ærtebjergvej Tirsdag kl. 8.00 – 18.10 Vides endnu ikke
Slagelse Rosenkildevej Tirsdag kl. 12.30 – 14.35 Pc og tobak

 

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Boeslunde Korsør Landevej Kl. 17.04 – 22.41 ATK 455 10 80 km/t 122 km/t 4 klip
Fjenneslev Ringstedvej Kl. 10.19 – 12.30 ATK 265 3 60 km/t 78 km/t -
Korsør Vestmotorvejen Kl. 13.18 – 19.00 ATK 7498 174 90 km7t 127 km/t 4 klip
Maribo Maribovej Kl. 9.51 – 13.01 ATK 272 7 80 km/t 117 km/t 1 klip
Nakskov Løjtoftevej Kl. 6.32 – 8.02 ATK 185 0 - - -
Nykøbing F. Nykøbingvej Kl. 6.42 – 11.00 ATK 368 2 50 km/t 64 km/t -
Rødby Nakskovvej Kl. 8.44 – 13.14 ATK 298 24 60 km/t 98 km/t 1 klip

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:

By Vej Tidspunkt
Nykøbing F. Nordby Alle Kl. 13.20 – 14.00 SKOLESTART: Tre blev sigtet for ikke at have sikret, at deres børn var fastspændt korrekt.
Nykøbing F. Flere steder Kl. 18.00 – 21.30 En knallertkører havde ikke styrthjelm på, en knallertkører blev sigtet for at køre spirituskørsel og for ikke at have forsikret og registreret sin knallert, to blev sigtet for at have ændret deres knallerter, så de kunne køre hurtigere end tilladt.
Nykøbing F. Lindevænget Kl. 7.38 – 8.05 SKOLESTART: Alle kørte pænt, selv om et par stykker opholdt sig lige lovlig lang tid i "kys og kør"-banen.
Nykøbing F. Nykøbingvej Kl. 7.45 – 8.15 SKOLESTART: Skolepatruljerne gjorde det godt – ingen sager.
Næstved Englebjergvej KL. 7.35 – 8.05 SKOLESTART: Trafikanterne viste god adfærd – ingen sager.
Næstved Morsøvej Kl. 7.40 – 8.05 SKOLESTART: Alt ok – ingen sager.
Slagelse Stillingevej Kl. 15.45 – 17.30 Fire blev sigtet for at køre for hurtigt, og to blev sigtet for at tale i håndholdt mobiltelefon, mens de kørte.
Slagelse Holmstrupvej Kl. 7.40 – 8.05 SKOLESTART: Ingen sager.
Sorø Storgade Kl. 16.15 – 17.05 90 køretøjer blev screenet – alle kørte pænt.
Sorø Storgade Kl. 21.10 – 21.50 40 screenede køretøjer – alle kørte pænt.
Sorø Rådhusvej Kl. 7.40 – 8.05 SKOLESTART: Trafikken blev afviklet uden problemer.
Sorø Frederiksvej Kl. 7.30 – 8.15 SKOLESTART: Alt ok – ingen sager.
Væggerløse Skolebakken Kl. 7.30 – 8.00 SKOLESTART: Et par bilister skulle lige vejledes om skiltningen på stedet, men ellers alt ok.

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Nykøbing F. Gedser Landevej Kl. 18.05 41-årig mand Spirituskørsel
Rødby Færgestationsvej Kl. 12.30 36-årig mand Kørsel i påvirket tilstand

 

 

Pressekontakt

Kommunikation:

E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk

Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)

 

Anne Dorte Hoppe Søe

E-mail: aso021@politi.dk

Tlf.: 2276 3593

 

Palle O. Hansen

E-mail: pha010@politi.dk

Tlf.: 4132 8267

 

Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718

 

25. april 2025

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Uddrag af torsdagens døgnrapport

Her kan du læse et uddrag af torsdagens døgnrapport fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

24. april 2025

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra onsdag 23. april

Bedrageri, bajere og butikstyveri. Se uddraget fra onsdagens døgnrapport

23. april 2025

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Syv års fængsel og udvisning for narkokriminalitet

Tirsdag faldt der dom i en sag, hvor en 24-årig udenlandsk mand var tiltalt for omfattende handel med kokain og hash. Retten i Nykøbing idømte den 24-årige en fængselsstraf på syv år, og han blev derudover udvist fra Danmark for bestandigt.