Spring til hovedindhold

Forslag

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Døgnrapport

3. februar 2025 12:06

Uddrag fra weekendens døgnrapport

Uddrag fra weekendens døgnrapport

NYKØBING F.: Unge mænd truede med knive

Tre unge mænd på hhv. 17, 18 og 20 år kom op at toppes fredag eftermiddag i et tog på vej mod Nykøbing F. togstation. Den 18-årige og den 20 årige havde formentlig begge truet med knive, men de var gået hvert til sit, da de ankom til togstationen. Her ventede imidlertid en politipatrulje, som hurtigt fik fat i de tre unge mænd. De blev alle anholdt og sigtet efter ordensbekendtgørelsen. Desuden blev Den 18-årige og den 20-årige sigtet efter knivloven, da betjentene fandt ulovlige knive på dem begge. D?en 18-årige havde også noget hash på sig, og den 20-årige var i besiddelse af ecstasy. De blev derfor begge sigtet efter lov om euforiserende stoffer.

 

NAKSKOV: Påvirket mand med hash i færdselsuheld

Fredag ved 16-tiden fik politiet en anmeldelse om, at en scooter og en bil var stødt sammen på Vejlebrogade i Nakskov. Da politipatruljen undersøgte forholdene nærmere kunne de konstatere, at føreren af scooteren – en 60-årig mand – var temmelig beruset og påvirket af euforiserende stoffer. Han blev derfor anholdt og sigtet for at køre i påvirket tilstand. Den rutinemæssige undersøgelse afslørede desuden, at den 60-årige havde knap 300 gram hash gemt i sin scooter og flere andre ting, der tydede på, at han solgte hashen videre. Han blev derfor også sigtet for salg af narko.

 

NÆSTVED: Knivstikkeri – to varetægtsfængslet

Natten til lørdag omkring klokken 3.23 var der noget knivstikkeri ved Kornbakken i Næstved på gangbroen over togskinnerne, hvor to personer kom til skade og måtte til behandling på sygehuset. De er begge uden for livsfare. Kort efter episoden blev to mænd anholdt og sigtet for forsøg på manddrab, og lidt senere blev også en tredje mand anholdt og sigtet. To af mændene blev fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Næstved, hvor de blev varetægtsfængslet frem til 27. februar.

 

SLAGELSE: 24-årig sigtet for kvalificeret vold

På en parkeringsplads i Slagelse blev en ung kvinde lørdag formiddag klokken 8.11 overfaldet af en beruset mandlig bekendt. Overfaldet skete formentlig i forbindelse med en uoverensstemmelse om noget afhentning. Politiet blev kontaktet, og ikke længe efter blev en 24-årig mand anholdt og sigtet for kvalificeret vold.

 

VORDINGBORG: Butikstyv tabte flasker

En 42-årig udenlandsk kvinde forsøgte lørdag klokken 11.22 at spadsere ud fra en kiosk på Næstvedvej i Vordingborg med en del varer, hun gemte under sin jakke, og som hun ikke havde betalt for. Men personalet opdagede det og bad hende om at stoppe og betale for varerne. I stedet tabte hun alle varerne på gulvet – deriblandt tre flasker vin, som smadrede. Politiet blev tilkaldt, og den 42-årige blev anholdt og sigtet for butikstyveri. Hun blev også sigtet for et andet butikstyveri tidligere på dagen fra en kiosk på Banegårdspladsen i Vordingborg.

 

RØDBYHAVN: Hund sniffede sig frem til hash

Lørdag klokken 18.05 kom en 20-årig mand kørende i bil ad Færgestationsvej i Rødbyhavn. Her blev han rutinemæssigt standset, og en af Toldstyrelsens narkohunde kontrollerede bilen. Hunden sniffede sig frem til noget hash, som var gemt i bilen. Og derfor blev den 20-årige sigtet efter lov om euforiserende stoffer.

 

KORSØR: Sigtet for brandstiftelse

Lørdag aften klokken 20.56 blev politiet kaldt ud til en adresse på Møllevangen i Korsør til en brand i en lejlighed. Den mandlige beboer mødte politiet med en stor kniv, men han blev dog hurtigt afvæbnet og anholdt. Branden, der hurtigt kom under kontrol, var formentlig startet af beboeren, og derfor blev han sigtet for forsætlig brandstiftelse. Han blev senere fremstillet i grundlovsforhør og varetægtsfængslet frem til 12. februar.

 

VORDINBORG: Brand i rækkehus

Der opstod søndag formiddag klokken 10.38 brand i et rækkehus på Kalvehavevej i Vordingborg. Branden bredte sig til tagkonstruktionen, og en større del af taget brændte væk. Heldigvis kom ingen til skade. Politiets brandteknikere skal nu undersøge branden nærmere.

 

KORSØR: Alle gode gange fire

Nogen gange kan budskabet have lidt svært ved at trænge ind. Det var en af politiets patruljer ude for søndag aften, hvor de hele fire gange måtte køre ud til en adresse i Korsør, hvor flere unge spillede meget højt musik til stor gene for de omkringboende. Første gang blev en ung mand bedt om at skrue ned for både tv og soundboks. Det gjorde han imidlertid ikke, så derfor blev begge dele taget med af betjentene. Det stoppede dog ikke de unge, der blot satte et nyt tv op og skruede godt op for lyden. Så tredje gang patruljen var forbi, tog de også dette tv med. I mangel på tv og soundbokse begyndte en ung mand i stedet at lave larm ved bl.a. at tromme på væggene. Så for fjerde gang måtte betjentene svinge forbi den larmende adresse, og denne gang tog de den unge mand med på stationen til en grundig snak.  

 

SALGELSE: Vanvidskørsel

Søndag klokken 21.20 standsede politiet en 39-årig mand, da han kom kørende i bil ad Omfartsvejen i Slagelse. Han virkede noget påvirket, og en alkometertest viste da også en promille, der var så høj, at det hører under kategorien vanvidsbilisme. Han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel (vanvidskørsel), fik førerretten inddraget, og hans bil blev beslaglagt med henblik på konfiskation.

 

NYKØBING F.: Brand med flere evakuerede

Klokken 22.48 søndag aften opstod der brand i en ejendom på Colbjørnsensvej i Nykøbing F. Røgudviklingen var så voldsom, at beboere fra tre opgange måtte evakueres. Enkelte blev kørt til tjek for røgforgiftning i forbindelse med branden, der nu skal undersøges nærmere af politiets brandteknikere. En person er blevet anholdt og sigtet for brandstiftelse, og det forventes at personen fremstilles i grundlovsforhør senere i dag  

 

 

Offerrådgivningen yder støtte til ofre, vidner og pårørende til ofre for kriminalitet og ulykke. I Danmark er der 12 lokale offerrådgivninger – én i hver politikreds. Hver af disse yder støtte telefonisk og ved fysisk møde.

Ring på tlf. 116 006 eller se Offerrådgivningens hjemmeside.

 

 

 

INDBRUD

Politiet har i weekenden modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

By Vej Tidsrum Udbytte
Næstved Indre Vordingborgvej Lørdag kl. 07.18 Intet stjålet
Næstved Nygårdsvej Fredag kl. 07.00 – 20.25 Kontanter og parfume
Sorø Christiansvej Søndag kl. 17.00 – 23.28 Våbenskab og smykker
Øster-Ulslev Møllevej Fredag kl. 18.18 Sofa, seng og hårde hvidevarer af ukendt mærke

 

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i weekenden haft følgende hastighedskontroller:

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Faxe Køgevej Fredag kl. 15.50 – 21.30 ATK 543 38 60 km/t 97 km/t 8 klip
Glumsø Suså Landevej Fredag kl. 15.47 – 21.43 ATK 854 72 60 km/t 96 km/t 11 klip
Herlufmagle Skelbyvej Lørdag kl. 16.27 – 22.47 ATK 355 21 80 km/t 108 km/t -
Lundby Næstvedvej Lørdag kl. 16.40 – 23.00 ATK 461 33 60 km/t 94 km/t 2 klip
Nakskov Maribovej Fredag kl. 18.20 – lørdag kl. 01.20 ATK 223 29 50 km/t 82 km/t 7 klip
Nakskov Maribovej Søndag kl. 13.42 – 20.12 ATK 502 45 50 km/t 103 km/t 11 klip og 2 betingede frakendelser
Nysted Sakskøbingvej Fredag kl. 06.10 – 12.10 ATK 430 5 80 km/t 96 km/t -
Næstved Præstø Landevej Søndag kl. 13.37 – 19.51 ATK 1605 43 50 km/t 76 km/t 6 klip
Nørreballe Vestre Landevej Lørdag kl. 18.39 – søndag kl. 01.09 ATK – bestilt færdselskontrol 523 24 50 km/t 78 km/t 6 klip
Nørreballe Vestre Landevej Lørdag kl. 18.39 – søndag kl. 01.09 ATK 523 24 50 km/t 78 km/t 6 klip
Slagelse Skælskørvej Lørdag kl. 08.00 – 13.30 ATK 630 23 50 km/t 74 km/t 4 klip
Sorø Kalundborgvej Søndag kl. 08.31 – 14.01 ATK 515 22 60 km/t 88 km/t 4 klip
Vordingborg Sydmotorvejen Fredag kl. 13.41 – 19.51 ATK 5785 72 90 km/t 137 km/t 8 klip
Vordingborg Sydmotorvejen Søndag kl. 13.52 – 19.52 ATK 2657 41 90 km/t 174 km/t 5 klip og 1 betinget frakendelse

 

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I weekenden har politiet haft følgende færdselskontroller:

By Vej Tidspunkt
Dianalund Ventemøllevej Søndag kl. 01.30 – 02.00 4 køretøjer blev kontrolleret – alle havde tingene i orden
Guldborgsund Flere steder Fredag kl. 14.15 – 19.00 To bilister blev sigtet for narkokørsel i personbil. En knallertfører blev sigtet for spirituskørsel på lille knallert. Føreren havde heller ikke tegnet forsikring eller anvendt styrthjelm.
To bilister blev sigtet for at have brugt håndholdt mobiltelefon under kørslen.
En sag om fejl og mangler.
En billist blev sigtet for manglende sikkerhedssele. Desuden blev en bilist sigtet for at køre  uden synlige nummerplader.
Korsør Tårnborgvej Fredag kl. 23.35 – lørdag kl. 00.45 5 køretøjer blev kontrolleret – alle havde tingene i orden
Næstved Karrebækvej Fredag kl. 13.40 – 14.10 120 kontrolleret. Alle kørte pænt.
Ruds Vedby Sorøvej Søndag kl. 00.40 – 01.00 6 køretøjer blev kontrolleret – alle havde tingene i orden
Slagelse Søndre Ringgade Lørdag kl. 02.50 – 03.15 6 køretøjer blev kontrolleret – alle havde tingene i orden
Stege Klintevej Fredag kl. 07.45 – 08.15 Morgentrafikken blev kontrolleret omkring skolen. Alle kørte pænt.
Stenlille Sorøvej Søndag kl. 02.30 – 02.45 3 køretøjer blev kontrolleret – alle havde tingene i orden.
Vordingborg Sydmotorvejen Fredag kl. 09.50 – 11.50 På strækningen fra Bregentved til Våbensted blev en bilist sigtet for at køre stærkere end tilladt, manglende tegngivning og unødig støj. En anden bilist blev sigtet for at køre stærkere end tilladt, som gav 1 klip. Desuden blev bilisten sigtet for manglende tegngivning.

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I weekenden har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Eskilstrup Eskilstrup Vesterg Fredag kl. 18.57 40-årig mand Spirituskørsel – Knallertføreren havde desuden ikke hjelm på, knallerten var afmeldt og uden forsikring
Faxe Rønnedevej Søndag kl. 12.10 31-årig mand Kørsel i påvirket tilstand og frakendt førerretten. Ejeren af bilen blev sigtet for at overlade bilen til en person uden kørekort.
Guldborg Storstrømsvej Fredag kl. 16.02 32-årig mand Kørsel i påvirket tilstand
Nykøbing Ndr Ringvej Fredag kl. 01.21 22-årig kvinde Kørsel i påvirket tilstand
Nørre Alslev Tværgade Fredag kl. 18.51 30-årig mand Kørsel i påvirket tilstand
Rødby Færgestationsvej Lørdag kl. 18.05 39-årig mand Kørsel i påvirket tilstand
Slagelse Japanvej Søndag kl. 01.45 – 01.47 42-årig mand Kørsel i påvirket tilstand
Slagelse Løvegade Fredag kl. 22.22 36-årig mand Kørsel i påvirket tilstand
Slagelse Omfartsvejen Søndag kl. 21.20 39-årig mand Spirituskørsel – Inddraget førerretten og bilen blev konfiskeret.
Slagelse Stenrøjlervej Fredag kl. 15.45 27-årig mand Kørsel i påvirket tilstand
Slagelse Vestre Ringgade Søndag kl. 01.30 36-årig mand Spirituskørsel  og kørsel uden førerret
Tappernøje St Røttingevej Søndag kl. 16.47 22-årig mand Kørsel i påvirket tilstand

Pressekontakt

Kommunikation:

E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk

Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)

 

Anne Dorte Hoppe Søe

E-mail: aso021@politi.dk

Tlf.: 2276 3593

 

Palle O. Hansen

E-mail: pha010@politi.dk

Tlf.: 4132 8267

 

Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718

 

9. maj 2025

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra torsdag 8. maj

Fængselsstraffe og fund af stoffer og våben. Se uddraget fra torsdagens døgnapport

8. maj 2025

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra onsdag 7. maj

Bedragere, peberspray og menneskesmugling. Se uddraget fra onsdagens døgnrapport

7. maj 2025

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra tirsdag 6. maj

Vejvrede, en beslaglagt bil og et indrejseforbud. Se uddraget fra tirsdagens døgnrapport