8 års fængsel for blandt andet drabsforsøg og grov vold
En 25-årig mand er fundet skyldig i at have forsøgt at slå sin tidligere kæreste ihjel.
Der var tale om, at den domfældte 2. juledag 2017 viklede et reb flere gange omkring sin kærestes hals, og strammede til, hvorefter hun kom i livsfare. Det blev lagt til grund, at han stoppede sit forehavende, da kvælningen viste sig sværere end han havde regnet med.
Den dømte blev også dømt for blandt andet tre tilfælde af grov vold samt trusler begået over for den samme kæreste i tiden fra september til december 2017.
Endelig blev han dømt for ulovlig tvang og vidnetrusler i forbindelse med, at han i januar 2018, sammen med en anden og i den hensigt at opkræve et tilgodehavende, om natten trængte ind til en kvinde på hendes bopæl, skubbede til hende og tvang hende ned til en hæveautomat for at hæve 500 kr.
Den domfældte, der fortsat er varetægtsfængslet, ankede dommen til frifindelse.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til senioranklager Anne Marie Fink på telefon: 41 32 82 50.
Pressekontakt
Kommunikation:
E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk
Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)
Anne Dorte Hoppe Søe
E-mail: aso021@politi.dk
Tlf.: 2276 3593
Palle O. Hansen
E-mail: pha010@politi.dk
Tlf.: 4132 8267
Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718