Spring til hovedindhold

Forslag

Dom i sag om groft hjemmerøveri

Dom i sag om groft hjemmerøveri

Der er i dag faldet dom ved retten i Næstved i en sag om et groft hjemmerøveri begået den 1. april 2024 på en adresse lidt uden for Næstved.

 

Her mødte seks maskerede mænd kort før midnat op på adresse, slog en rude ind og tiltvang sig adgang til huset. Her truede de stedets mandlige beboer med en hardball maskinpistol, et koben, en skruetrækker og en muggert og slog ham flere gange, mens de spurgte til, hvor han gemte sine penge.

 

Et vidne på stedet fik tilkaldt politiet, som kort efter kom til stedet og fik forhindret en yderligere udvikling af røveriforholdet.

 

Politiets efterforskning af sagen har ført til anholdelse af i alt seks mænd, der er sigtet for røveri af særlig grov beskaffenhed. To af dem tilstod den 15. november 2024 og er idømt 4 år og 6 måneders fængsel. Yderligere to mænd tilstod den 18. december 2024. Den ene blev idømt 4 års fængsel og den anden fik 3 år og 6 måneders fængsel.

 

I dag faldt der så dom over de sidste to tiltalte i sagen – en 25-årig mand og en 30-årig mand, der ikke har tilstået deres deltagelse i røveriet. Den 25-årige mand blev idømt 5½ års fængsel og udvist i 6 år. Den 30-årige blev idømt 7 års fængsel.

 

De blev begge forstsat fængslet efter dom og har begge anket dommen

 

- Dommen er et klart og tydeligt udtryk for, hvor alvorligt man ser på den slags voldelige røverier, og jeg er godt tilfreds med, at retten fulgte anklagemyndighedens påstand i forhold til strafudmåling. Den hurtige respons og det solide efterforskningsarbejde fra politiets side, har i høj grad bidraget til domfældelsen af de i alt seks mænd, der har været tiltalt i denne sag, siger senioranklager Siw Olsen.

 

For yderligere oplysninger kan senioranklager Siw Olsen træffes på telefon 41328125.

Pressekontakt

Kommunikation:

E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk

Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)

 

Anne Dorte Hoppe Søe

E-mail: aso021@politi.dk

Tlf.: 2276 3593

 

Palle O. Hansen

E-mail: pha010@politi.dk

Tlf.: 4132 8267

 

Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718

 

14. oktober 2026

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Udvisning og fængselsstraf til butikstyv

En 38-årig rumænsk kvinde blev tirsdag ved retten i Nykøbing idømt fængsel i 6 måneder og udvisning fra Danmark med et indrejseforbud i 6 år for omfattende og organiserede butikstyverier.

7. oktober 2026

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Tre mænd og to kvinder anholdt efter en længere efterforskning mod menneskesmugling i prostitutionsmiljøet

Udlændingekontrolafdelingen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har onsdag haft en anholdelsesaktion på Sjælland og øerne. Tre mænd og to kvinder med forbindelse til det thailandske miljø er blevet anholdt i henholdsvis Hvalsø, på Frederiksberg og i Nakskov.

7. oktober 2026

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

10 anholdt i stor aktion om hvidvask for millionbeløb

10 anholdt i stor aktion om hvidvask for millionbeløb