Afdød person fra Blæsinge Grusgrav er identificeret
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi kan meddele at de tekniske undersøgelser og den øvrige efterforskning nu har slået fast, at liget der i går blev bjærget fra Blæsinge Grusgrav ved Slagelse, er identificeret som værende den forsvundne 68 årige Kiehn Georg Andersen. Pgl. forsvandt fra sin bopæl i Ruds Vedby forud for branden i hans hjem søndag den 21. april 2019.
Vores efterforskning har i øvrigt vist, at der med stor sandsynlighed er tale om et drab, udtaler Søren Ravn-Nielsen, der ligeledes udtaler, at politiet af hensyn til efterforskningen, ikke på nuværende tidspunkt kan oplyse nærmere detaljer i sagen.
Politiet opfordrer personer der har gjort iagttagelser omkring adressen i Ruds Vedby og området ved Blæsinge Grusgrav i tidsrummet fra lørdag den 20. april om eftermiddagen til søndag den 21. april om morgenen, om at henvende sig på tlf. 114.
Der kan ikke gives nærmere oplysninger på nuværende tidspunkt.
Pressekontakt
Kommunikation:
E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk
Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)
Anne Dorte Hoppe Søe
E-mail: aso021@politi.dk
Tlf.: 2276 3593
Palle O. Hansen
E-mail: pha010@politi.dk
Tlf.: 4132 8267
Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718