Spring til hovedindhold

Forslag

To mænd dømt for vold og trusler

Retten i Nykøbing afsagde fredag dom i en sag, hvor to udenlandske mænd på henholdsvis 19 og 20 år stod tiltalt for blandt andet frihedsberøvelse, trusler og ulovlig tvang. Den 19-årige blev idømt 10 måneders fængsel og fik en advarsel om udvisning, og den 20-årige mand blev idømt 1 års fængsel og fik en advarsel om udvisning

De to mænd blev anholdt den 7. september 2024 efter at have truet en dengang 16-årig pige i Vordingborg, stripset hendes hænder sammen og frihedsberøvet hende ved at lægge hende i bagagerummet på en bil og kørt hende til Ringe på Fyn. Her fortsatte de med at true hende og hendes familiemedlemmer, og den 20-årige – der tidligere havde været kæreste med den 16-årige pige - klippede håret af hende og tvang en sovepille i hende, så hun døsede hen og faldt i søvn.

 

Det lykkedes i samarbejde med Fyns Politi at lokalisere pigen på den 20-åriges bopæl, hvor hun blev befriet, og de to mænd blev anholdt, og i et grundlovsforhør den følgende dag blev de begge varetægtsfængslet. De har været varetægtsfængslet under efterforskningen af sagen.

 

- Der er tale om en ualmindelig grov sag, hvor en ganske ung pige har været udsat for både afstumpet vold og alvorlige trusler, fortæller senioranklager Siw Olsen fra anklagemyndigheden i Sydsjælland og Lolland-Falster og fortsætter: - jeg er godt tilfreds med, at retten har fundet begge de tiltalte skyldige.

 

Den 20-årige blev også dømt for blufærdighedskrænkelse, fordi han kyssede den 16-årige, for overtrædelse af lægemiddelloven og knivloven.

 

De dømte modtog dommen og er løsladt fra varetægtsfængslingen.

 

 

Pressekontakt: senioranklager Siw Olsen, tlf. 4132 8125.

 

Pressekontakt

Kommunikation:

E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk

Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)

 

Anne Dorte Hoppe Søe

E-mail: aso021@politi.dk

Tlf.: 2276 3593

 

Palle O. Hansen

E-mail: pha010@politi.dk

Tlf.: 4132 8267

 

Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718

 

9. marts 2026

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Fængsel og udvisning i sag om tyveri og bedrageri

Fængsel og udvisning i sag om tyveri og bedrageri

4. marts 2026

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Formodet bedrager fremstilles i grundlovsforhør

Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi anholdt tirsdag eftermiddag en mand, som mistænkes for at forsøge at snyde et ældre par i Søllested på Lolland.

18. februar 2026

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Fire mænd tiltalt i en af danmarkshistoriens største sager om kontaktbedrageri

Anklagemyndigheden ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har for nylig rejst tiltale mod fire mænd i en af de mest omfangsrige kontaktbedragerisager i Danmark.