Spring til hovedindhold

Forslag

Lukning af klubhuse med tilknytning til Bandidos i Næstved og Flakkebjerg

Sydsjællands og Lolland-Falster Politi har vurderet, at der er en nærliggende risiko for, at en verserende konflikt mellem grupperingerne Bandidos MC og NNV kan brede sig til politikredsen. Derfor er det besluttet at lukke to klubhuse, som har tilknytning til Bandidos i Næstved og i Flakkebjerg.

Konflikten mellem grupperingerne Bandidos MC og NNV har siden årsskiftet bl.a. vist sig ved flere voldsomme episoder i hovedstadsområdet og den nordøstlige del af Sjælland, hvor der er benyttet skydevåben, eksplosiver og brandbomber. 

- Vi vurderer, at der er risiko for, at konflikten også kan brede sig til vores politikreds, og derfor lukker vi nu af sikkerhedsmæssige årsager to klubhuse, der potentielt kan blive udsat for angreb til fare for de omkringboende, siger politidirektør Lene Frank.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har netop udstedt forbud mod enhver adgang til adresserne Ringstedgade 229A i Næstved og Flakkebjerg Stationsvej 10B i Flakkebjerg som en konsekvens af de voldsomme episoder i rocker-/bandemiljøet. Forbuddet gælder fra i dag klokken 17.00 og 14 dage frem. 

- Denne konflikt har indtil videre ikke udmøntet sig i voldelige episoder i vores politikreds, og en lukning af klubhusene skal være med til at forhindre, at det sker. Vi vurderer, at der er en betydelig risiko for at også klubhusene i Næstved og Flakkebjerg kan blive et mål i konflikten. Da klubhusene er placeret i bebyggede områder, har vi naturligvis fokus på, at naboer og personer, der færdes i området i øvrigt, ikke risikerer at blive uskyldige ofre, siger politidirektør Lene Frank.

Beslutningen om forbuddet er taget i medfør af lov om forbud mod ophold på bestemte ejendomme (”Rockerloven”).

 

For yderligere spørgsmål kan pressen kontakte politiinspektør Kim Kliver på 25248222.


Pressekontakt

Kommunikation:

E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk

Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)

 

Anne Dorte Hoppe Søe

E-mail: aso021@politi.dk

Tlf.: 2276 3593

 

Palle O. Hansen

E-mail: pha010@politi.dk

Tlf.: 4132 8267

 

Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718

 

12. maj 2025

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

To mænd dømt for vold og trusler

Retten i Nykøbing afsagde fredag dom i en sag, hvor to udenlandske mænd på henholdsvis 19 og 20 år stod tiltalt for blandt andet frihedsberøvelse, trusler og ulovlig tvang. Den 19-årige blev idømt 10 måneders fængsel og fik en advarsel om udvisning, og den 20-årige mand blev idømt 1 års fængsel og fik en advarsel om udvisning

1. maj 2025

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Fængselsstraf til indbrudstyve

To udenlandske mænd blev onsdag ved Retten i Nykøbing idømt en fængselsstraf på fem måneders fængsel, og de blev udvist af Danmark med et indrejseforbud i seks år.

28. april 2025

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Droner, blå blink og citronmåner

Lørdag den 10. maj fra klokken 10 til 14 slår Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi dørene op for alle, der er interesserede i politiet. Det sker på Slagelse politistation, Antvorskov Allé 139c, i Slagelse.