Spring til hovedindhold

Forslag

Sydsjællandsog Lolland Falsters Politi Uddrag af onsdagens døgnrapport

Uddrag af onsdagens døgnrapport

HASLEV: Kvinde franarret penge

En 79-årig kvinde fra Haslev blev i går franarret kontooplysninger af en kvinde der ringede og udgav sig for at være fra NETS. Efterfølgende blev der hævet et større pengebeløb på hendes konti – husk udlever aldrig kontooplysninger over telefonen til nogen. Hverken bank, politi, skat eller andre myndigheder vil nogensinde opkræve den slags oplysninger i en telefonsamtale.

 

 

HASLEV: Fandt større mængde amfetamin i fryser

I forbindelse med en anden politiforretning blev en 29-årig mand fra Haslev meget opfarende overfor politiets patrulje. Manden var meget råbende og udadreagerende. I mandens lejlighed fandt politiet efterfølgende mindre mængder af hash, piller og kokain og i en fryser fandt politiet efterfølgende 130 gram amfetamin. Manden blev sigtet for salg af narkotika efter straffelovens  paragraf 191

 

 

NYKØBING FALSTER: Savede brædder over og gik ud af butikken

Et byggemarked i Nykøbing Falster blev 8.30 udsat for et lidt besynderligt tilfælde af hærværk. En ukendt gerningsmand kom ind i butikken, savede ca. 20 brædder over, og forlod derefter butikken igen uden at købe noget. Oplysninger til politiet på telefon 114  

 

 

Dannemare: Angående skudepisoden i Dannemare i går henviser politiet pressen til Den Uafhængige Politiklagemyndighed, DUP, der efterforsker sagen. Den 25-årige mand, der blev ramt af skud, er indlagt på Rigshospitalet – meldingen herfra er at hans tilstand er stabil. Han bliver fremstillet i grundlovsforhør kokken 11.30 ved Retten i Nykøbing. Her vil politiet begære lukkede døre, fordi sagen fortsat efterforskes. Derfor har vi ikke yderligere kommentarer lige nu.

 

 

MARIBO: Slog mand i ansigtet

En skærmydsel mellem naboer i Maribo endte i vold, da en 47-årig mand slog en 62-årig mand så hårdt i ansigtet at han faldt om. Den 47-årige mand er sigtet for vold

 

 

NYKØBING-FALSTER: Bed betjent

En 23-årig mand, der var eftersøgt, ville meget nødig anholdes i går eftermiddag klokken 16.43. Han modsatte sig anholdelsen og var stærkt udadreagerende. Manden rev og bed en politibetjent i benet, så kraftigt at det blødte, og han blev derfor sigtet for vold mod polititjenestemand.

 

 

LUNDBY: Stjal kano, der kæntrede – og meldte sig selv til politiet

To 17-årige mænd fra Næstved ville klokken 23.34 bade på stranden ud for Kirkebakken i Lundby. Her lå en kano med motor, som den ene løsnede og sprang ombord i. Den unge mand startede motoren, men den faldt i vandet, så den 17-årige sprang selv i vandet og svømmede i land. Han kontaktede politiet og fik bakset motoren op i båden og trukket den i land også. Da patruljen nåede frem blev den 17-årige sigtet for brugstyveri.

 

 

MARIBO: Soundboks beslaglagt med henblik på konfiskation

Festen blev for lang og for højlydt. Efter én gang at have udstedt påbud vendte politiet tilbage to timer senere, klokken 02.09 og her blev en soundboks beslaglagt. Ejeren – en 18-årig mand fra Maribo blev samtidig sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

 

 

INDBRUD

Politiet har modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Maribo Moseparken Hus 00.00-05.55 Ukendt
Næstved Grimstrupvej Hus 13.00 Ukendt
Gedser Gl Landevej Hus 20/7 15.00 – 21/7 15.00 Fuglekikkert

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har haft følgende hastigheds-/færdselskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Eskildstrup Eskildstrup Vestergade 05.59-08.59 Bestilt ATK 60 15 50 74 2
Nørre-Alslev Nykøbingvej 9.36-11.36 ATK 203 33 50 68 0
Vordingborg Københavnsvej 15.07-17.49 Færdsels- kontrol 6      

1 kørsel i frakendelsestiden

1 overlade køretøj til person uden førerret

Slagelse Valbyvej 14.28-15.03 Færdsels- kontrol 40 2 50 71 2 klip
Sorø Slagelsevej 13.33-15.00 ATK 280 0 60    
Sorø Vestmotorvejen 15.20-19.30 ATK 5293 19 130 167 1 betinget frakendelse

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

Politiet har standset følgende  påvirkede bilister i går:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Slagelse Slotsalleen 14.10 55-årig mand fra Hvidovre Spirituskørsel
Slagelse Flakkebjerg Hovedgade 15.33 52-årig mand fra Slagelse Spirituskørsel
Slagelse Holbækvej 21.21 57-årig mand fra Fuglebjerg Spirituskørsel
Næstved Parkvej 18.24 26-årig kvinde fra Næstved Narkokørsel

 

MUSIK TIL ULEMPE

 

Politiet har modtaget følgende anmeldelser om musik til ulempe:

 

Antal Påbud Bøder Beslaglæggelse
7 3 1 1

 

 

 

Pressekontakt

Kommunikation:

E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk

Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)

 

Anne Dorte Hoppe Søe

E-mail: aso021@politi.dk

Tlf.: 2276 3593

 

Palle O. Hansen

E-mail: pha010@politi.dk

Tlf.: 4132 8267

 

Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718

 

15. april 2024

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Kom til informationsmøde og hør om politiets uddannelser

Bliv politibetjent eller politikadet, hvis du vil have et spændende og varieret job, hvor du gør en stor forskel og indgår i et unikt fællesskab

2. april 2024

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Episode med skudafgivelse skal vurderes af Den Uafhængige Politiklagemyndighed

Episode med skudafgivelse skal vurderes af Den Uafhængige Politiklagemyndighed

2. april 2024

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Tre mænd anholdt i sag om hjemmerøveri

Tre mænd anholdt i sag om hjemmerøveri