Spring til hovedindhold

Forslag

Bornholms Politi

Døgnrapport

11. september 2025 08:56

Bornholms Politi: Uddrag af døgnrapporten den 11. september 2025

Uddrag af døgnrapporten fra onsdag den 10. september kl. 07.00 til torsdag den 11. september kl. 07.00.

Fund af øvelsesmine

Bornholms Politi fik onsdag kl. 15.10 en anmeldelse fra en borger, som havde fundet en minelignende genstand i strandkanten ved Sandkås. Forsvarets Ammunitionsrydningstjeneste kunne ud fra billeder af genstanden oplyse, at der var tale om en øvelsesmine. Øvelsesminen blev afhentet af Forsvarets minører, som var færdige på stedet kl. 17.50.

 

Færdselsuheld

Kl. 15.44 kom en anmeldelse om et solo-færdselsuheld på Rømeregårdsvej i Aarsballe, hvor en 60-årig mandlig bilist fra Svaneke var kørt i grøften og havde ramt et træ. Den 60-årige blev med ambulance kørt til kontrol på Bornholms Hospital. I forbindelse med uheldet var vejen afspærret i begge retninger frem til kl. 16.37. Føreren af bilen blev sigtet for manglende agtpågivenhed.  

 

Beruset mand

Bornholms Politi fik kl. 19.27 en anmeldelse om, at en beruset mand lå på fortovet på Ferskensøparken i Nexø. En patrulje kom til stedet og fik hjulpet manden hjem.

 

Hastighedskontrol

Politiet foretog onsdag hastighedsmålinger med ATK-bilen på Segenvej i Almindingen. Her blev to biler målt til at køre hurtigere end de tilladte 70 km/t. Højeste hastighed blev målt til 92 km/t. 

Derudover blev der foretaget målinger på Svanekevej i Østermarie. Her blev tre biler målt til at køre for hurtigt. Højeste hastighed blev målt til 63 km/t i en 50 km/t-zone.

Pressekontakt

 

E-mail: bornh-kommunikation@politi.dk

Telefon: 2323 1448

10. september 2025

Bornholms Politi

Bornholms Politi: Uddrag af døgnrapporten den 10. september 2025

Uddrag af døgnrapporten fra tirsdag den 9. september kl. 07.00 til onsdag den 10. september kl. 07.00.

9. september 2025

Bornholms Politi

Bornholms Politi: Uddrag af døgnrapporten den 9. september 2025

Uddrag af døgnrapporten fra mandag den 8. september kl. 07.00 til tirsdag den 9. september kl. 07.00.

8. september 2025

Bornholms Politi

Bornholms Politi: Uddrag af døgnrapporten den 8. september 2025

Uddrag af døgnrapporten fra fredag den 5. september kl. 07.00 til mandag den 8. september kl. 07.00.