Bornholms Politi: Uddrag af døgnrapporten den 12. juni 2025
Uddrag af døgnrapporten fra onsdag den 11. juni kl. 07.00 til torsdag den 12. juni kl. 07.00.
Spiritus- og narkokørsel
Onsdag kl. 23.00 blev en 19-årig mand fra Rønne stoppet i bil på Almindingsvej i Rønne. Den 19-årige testede i en narkotest positiv for cannabis, og han blev derfor sigtet for at køre bil under påvirkning af euforiserende stoffer.
Kl. 00.35 blev en 59-årig mand fra Aakirkeby stoppet på Borrelyngvej mellem Allinge og Hasle. Han blev målt til at have en alkoholpromille over det tilladte og blev derfor sigtet for spirituskørsel.
Indbrud
Bornholms Politi har fået en anmeldelse om et indbrud i en villa uden for Hasle. Indbruddet var sket i perioden fra 21. april til 7. juni, og der var blandt andet blevet stjålet smykker.
Færgekontrol
Bornholms Politi udførte i løbet af onsdagen kontrol ved flere færgeankomster fra Ystad. Det affødte tre sager om overtrædelse af registreringsbekendtgørelsen, fordi bilernes nummerplade ikke var fuldt synligt, en sag om manglende brug af sikkerhedssele og en sag, hvor en personbil med en campingvogn ikke havde monteret sikkerhedswiren korrekt.
Færdsel i Allinge
Kl. 16.00 trådte parkeringszoneforbuddet i Allinge under Folkemødet i kraft. Der befandt sig dog stadig en del biler i området. Bornholms Politi anmoder om, at bilister fjerner deres biler hurtigst muligt, såfremt de er ulovligt parkeret. Det er med få undtagelser forbudt at parkere på offentlig vej inden for byskiltene i Allinge.
Fire cyklister fik torsdag aften hver en bøde på 1.000 kr. for ikke at respektere skiltningen, da de kørte på cykel på Strandgade i Allinge. Det er ikke tilladt at cykle i festivalområdet inden for afspærringerne i Allinge.
Derudover fik en bilist kl. 19.45 en bøde på 2.000 kr. samt et klip i kørekortet for at køre mod kørselsretningen i Pilegade. Han skal derudover betale 500 kr. til Offerfonden.
Færdsel i øvrigt
Tre bilister fik onsdag morgen hver en bøde på 1.500 kr. for at ikke at respektere skiltningen omkring Campus Bornholm, da de kørte ind, hvor der ikke er tilladt.To bilister fik hver en bøde samt et klip i kørekortet for at benytte håndholdt mobiltelefon under kørslen, henholdsvis på Snorrebakken i Rønne og på Almindingsvej i Rønne.
Derudover fik to bilister hver en bøde, da de blev stoppet i Rønne, for at køre med delvist tildækkede nummerplade.