Bornholms Politi: Uddrag af døgnrapporten den 27. januar 2026
Uddrag af døgnrapporten fra mandag den 26. januar kl. 07.00 til tirsdag den 27. januar kl. 07.00.
Indbrud
Bornholms Politi fik mandag en anmeldelse om, at der var blevet begået et indbrud i en bolig på Ravnsgade i Aakirkeby. Indbruddet var sket i tidsrummet fra søndag den 25. januar kl. 13.30 til mandag den 26. januar kl. 11.30, hvor beboerne kom hjem og fandt deres bolig gennemrodet. Der var blandt andet blevet stjålet tallerkner af mærket Royal Copenhagen og lysestager. Hvis du har hørt eller set noget, som kan være relevant for sagen, hører politiet meget gerne fra dig på tlf. 114.
Færdsel
Politiet standsede tirsdag kl. 12.20 en personbil i Rønne, efter at køretøjet var blevet målt til at køre mindst 76 km/t i en 50 km/t-zone. Det udløste et klip i kørekortet og en bøde på 3.600 kr. samt 500 kr. til Offerfonden til føreren, en 18-årig mand fra Aakirkeby. I bilen var der fire passagerer på bagsædet, hvoraf den ene, en 17-årig mand fra Nyker, lå på tværs af de tre siddende passagerer. Den 17-årige fik en bøde på 750 kr. for ikke at benytte sikkerhedssele.Derudover fik en 62-årig mand fra Rønne en bøde på 3.000 kr. samt et klip i kørekortet, efter at han i en personbil var blevet målt af politiet til at køre mindst 69 km/t i en 50 km/t-zone i Rønne. Han skal desuden betale et bidrag på 500 kr. til Offerfonden.
En 72-årig mand fra Østerlars blev mandag morgen stoppet på Smallesund i Rønne i en personbil, hvor han fik en bøde på 1.000 kr. for at køre på cykelstien.
En 35-årig kvinde fik en bøde på 2.000 kr. samt et klip i kørekortet for at køre frem for fuldt stop i krydset mellem Torneværksvej og Almegårdsvej i Rønne. Hun skal derudover betale et bidrag på 500 kr. til Offerfonden.
En 38-årig kvinde fra Østermarie fik en bøde på 1.500 kr. samt et klip i kørekortet for at benytte håndholdt mobiltelefon under kørslen på Møllevangen i Rønne. Derudover skal hun betale 500 kr. til Offerfonden.