Bornholms Politi: uddrag af døgnrapporten den 31. august 2023
Uddrag af døgnrapporten fra onsdag den 30. august kl. 07.00 til torsdag den 31. august kl. 07.00.
Færdsel
En færdselskontrol onsdag eftermiddag gav i at fire sager. To sag for ikke at overholde ubetinget vigepligt, en sag om manglende brug af sikkerhedssele og en sag om manglende brug af styrthjelm på knallert.Onsdag kl. 12.36 modtog vi en melding om en lastbil, der var kørt i grøften på Kildesgårdsvej i Olsker i forbindelse med en overhaling. Der skete ingen personskade i forbindelse med uheldet, dog opstod der et mindre spild af dieselolie. Vejen blev midlertidig afspærret af hensyn til oprydning på stedet.
ATK-vognen stod onsdag formiddag på Nyker Hovedgade og Borrelyngvej, hvor det er tilladt at køre 80 km/t. I den tid ATK-vognen stod på strækningerne, overholdt alle forbipasserende den tilladte hastighed.
Onsdag formiddag blev der foretaget en målrettet færdselsindsats mod ulovlige knallerter omkring Campus Rønne. I alt blev fire knallerter truffet, som alle blev skønnet lovlige. Om eftermiddagen var en færdselspatrulje til stede på Torneværksvej i Rønne, hvor vejen i forbindelse med vejarbejde er ensrettet. I den tid færdselspatruljen var på stedet, kørte alle forbipasserende efter reglerne.