Spring til hovedindhold

Forslag

Bornholms Politi

Nyhed

22. juni 2020 07:54

Tilrejsende tilbydes at blive testet for Covid-19

Turister og bornholmere, der vender hjem efter rejse til udlandet, kan blive testet for coronavirus.

 

Fra mandag d. 22. juni tilbydes alle tilrejsende til Bornholm, at de kan henvende sig på TestCenter Danmarks testcenter i Rønne og blive testet for coronavirus.

Det gælder både tilrejsende turister og hjemvendte bornholmere. 

”Det er rigtig positivt for Bornholm, at der åbnes for turisme til øen. Det er samtidig meget vigtig, at vi er opmærksomme på at begrænse smittespredning. Det nye tilbud om, at alle tilrejsende kan lade sig teste ved deres ankomst til Bornholm, er endnu et vigtigt værktøj i indsatsen mod coronavirus”, siger politidirektør Frits Kjeldsen. 

Testcenteret er placeret på Porcelænsvej 3 i Rønne med tilkørsel fra Torneværksvej. Der er åbent alle ugens dage mellem kl. 9.15 og

kl. 16.45.  Det er gratis og podningen tager cirka 5 minutter. Danske borgere opfordres til at bestille tid til podning via coronaprover.dk, men der er også muligheder for drop-in. Danske borgere kan få podesvar på sundhed.dk inden for 1-2 døgn, mens udenlandske borgere vil blive kontaktet af sundhedsmyndighederne, hvis der er tale om et positivt testsvar. 

I tilfælde af et positivt testsvar opfordres borgerne til at følge Sundhedsstyrelsens retningslinjer for selvisolation og kontaktopsporing. 

Hvis man har symptomer på Covid-19, når man ankommer til Bornholm, skal man IKKE køre til testcentret. I stedet skal man kontakte nærmeste praktiserende læge eller ringe 1813 for at få en aftale til podning og vurdering på Bornholms Hospital.

Tilrejsende til Bornholm vil i forbindelse med deres booking blive oplyst om muligheden for test, og der er iværksat yderligere skiltning om testcentrets placering.

 

 

 

Pressekontakt

 

E-mail: bornh-kommunikation@politi.dk

Telefon: 2323 1448

12. november 2025

Bornholms Politi

Bornholms chefpolitiinspektør får nyt job i Københavns Vestegns Politi

Bornholms Politis chefpolitiinspektør, Dannie Rise, tiltræder den 1. januar 2026 en stilling som politiinspektør i Københavns Vestegns Politi. Bornholms Politi har indledt processen omkring udpegning af en ny chefpolitiinspektør for Bornholm.

7. november 2025

Bornholms Politi

32-årig får fængelsstraf for indbrud, tyveri og bedrageri

En 32-årig mand blev torsdag den 6. november 2025 ved Retten på Bornholm idømt ubetinget fængsel i et år og tre måneder for at stå bag 27 kriminelle forhold siden februar 2025.

8. september 2025

Bornholms Politi

Søg om støtte fra SSP-puljen til initiativer for Bornholms børn og unge

Har du en idé til et lokalt projekt eller en aktivitet målrettet børn og unge, som har et kriminalpræventivt perspektiv? Så kan du søge om støtte fra Bornholms SSP-pulje.