Næsten alle danskere siger, de ikke vil købe stjålne varer. Alligevel handles der hvert år med store mængder af hælervarer i Danmark. Det foregår oftest på nettet, når privatpersoner handler brugt via online salgsplatforme og sociale medier.
Ikke alt brugt guld er nemlig ærligt guld. Mange tyvekoster fra indbrud bliver solgt videre på nettet, uden køber er klar over, at han/hun har købt hælervarer. I jagten på en ellers dyr parfume, mærketøj, smykker, designermøbler, designerlamper, mobiltelefoner, tablets og computere til billige penge risikerer du således ufrivilligt at blive hæler.
Viser det sig, at du har købt tyvekoster, vidende eller uvidende, så ejer du dem ikke, selv om du har betalt for dem. Det gør den oprindelige ejer. Hvis du kommer til at købe stjålne varer, risikerer du derfor, at politiet konfiskerer dem. Du mister altså både varerne og dine penge. Hæleri er i øvrigt strafbart, og du risikerer at blive dømt og straffet for hæleri, hvis du ikke kan bevise, at du handlede i god tro, da du købte varen.
Hvis du køber stjålne varer, er du også med til at understøtte, at der sker indbrud eller tyveri. Hvis du derimod er opmærksom og følger nedenstående råd, så får tyvene sværere ved at afsætte de stjålne varer, og dermed er du med til at forebygge både indbrud og hæleri. Der er således mange gode grunde til at undgå at blive hæler.
Gode råd fra politiet
MobilePay er tilknyttet din bankkonto og dit CPR-nummer. Derfor kan brugere af MobilePay ikke være anonyme. Du kan også bruge andre digitale betalingsmuligheder, men MobilePay går også ind og blokerer et givent CPR-nummer, hvis MobilePay bliver brugt til noget ulovligt, som fx at sælge hælervarer.
Hvis en sælger hævder ikke at have MobilePay, kan det derfor være (men er det ikke nødvendigvis) tegn på, at du er ved at handle med en tyv. Omvendt er det et godt tegn, hvis sælger har MobilePay.
Hvis sælger er MitID-valideret, kan både du og salgsplatformen vide, hvem sælger er. MitID er bundet op på personens cpr. nr., hvilket også hjælper politiet med at spore personer, der sælger tyvekoster.
Hvis en sælger ikke er MitID-valideret, kan det derfor være (men er det ikke nødvendigvis) tegn på, at du er ved at handle med en tyv. Omvendt er det et godt tegn, hvis sælger er MitID-valideret.
Brug din sunde fornuft, når du handler brugt på nettet.
Er prisen realistisk eller for god til at være sand? Virker varen lidt for billig ift. dens stand og nypris, bør du tjekke, om sælger er MitID-valideret og/eller har MobilePay. Er sælger ingen af delene, bør du tænke over, om varen kan være stjålet.
Gem altid sælgers navn og adresse, din og sælgers korrespondance og evt. anden dokumentation, så du har bevis for jeres aftale.
Spørg gerne efter kvittering, garantibevis eller anden dokumentation for ejerskabet, men vær opmærksom på, at disse papirer også er relativ nemme at forfalske.
Hent så vidt muligt varen hjemme hos sælger i stedet for at få den overdraget på en station, p-plads e.l.
Har du mistanke om hælervarer?
Hvis du har mistanke om, at du har købt eller er ved at købe en vare, der er stjålet, skal du anmelde det til politiet. Vi anbefaler også, at du anmelder annoncen til den salgsportal, du har set den på. Ring til politiets servicecenter på tlf.: 114, skriv til os, eller mød op personligt på en politistation.
Find kontaktoplysninger på din politikreds