Spring til hovedindhold

Forslag

Fyns Politi

Nyhed

19. august 2024 14:23

24 personer sigtet i færdselsindsats i weekenden

Fyns Politis Færdselsafdeling gennemførte lørdag den 17. august en generel færdselsindsats i og omkring Odense. Indsatsen havde fokus på sikkerhed og tryghed i trafikken og førte til sigtelse af ikke mindre end 24 personer for i alt 40 forhold.

Færdselsindsatsen fandt sted i eftermiddags- og aftentimerne, og på de få timer stødte betjentene altså på ikke mindre end 40 ulovligheder.

 

Leder af Operativ Færdsel i Fyns Politi Søren Wind-Hansen er ikke imponeret: - Jamen umiddelbart, så synes jeg, at det er et højt antal sager på få timer på en lørdag i og omkring Odense. Det fortæller mig, at der er er behov for en generel opstramning hos en del trafikanter, og at der er behov for, at vi laver de her generelle færdselsindsatser med jævne mellemrum. 

 

24 personer sigtet for i alt 40 forhold:

  • 5 motorcykler sigtet for hastighedsforhold, heraf 3 der giver betingede frakendelser af kørekort

     

  • 10 biler sigtet for hastighedsforhold, heraf 1 der giver ubetinget frakendelse med konfiskation, fordi den nu sigtede kørte 174km/t på en strækning, hvor det kun er tilladt at køre 80 km/t. 3 af sagerne giver betingede frakendelser og 3 der giver et klip.

     

  • 2 sager om kørsel i frakendelsestiden

     

  • 2 sager om manglende opfyldelse af oplysningspligten (en ejer af en bil har pligt til at oplyse hvilke personer, der som førere har benyttet køretøjet)

     

  • 3 sager om ulovlige overhalinger

     

  • 5 sager om for tæt kørsel, heraf 4 sager der giver betinget frakendelse

     

  • 7 sager om håndholdte mobiltelefoner

     

  • 9 sager om andre færdselslovsovertrædelser, bl.a. forureningsbegrænsende udstyr (manglende katalysator) og overtrædelse af registreringsbekendtgørelsen

 

Husk at holde afstand og vis hensyn

Politikommissær Søren Wind-Hansen er særligt overrasket over de mange sager, der takseres med frakendelse af kørekortet, herunder det relativt høje antal sager om for tæt kørsel: - Man skal huske, at holde afstand til de forankørende – også selvom man måske kører inde i en by. Bremseafstand er utroligt vigtig, og hvis man ikke overholder dette, så risikerer man altså at få en bøde eller en betinget frakendelse af sit kørerkort. – og så vil jeg generelt gerne slå et slag for, at trafikanterne bliver bedre til at vise hensyn til hinanden, for så ville mange sager og farlige situationer helt kunne undgås.

 

Indsatsen skete med hjælp fra kolleger fra flere andre kredse og ved hjælp af både politi-motorcykler og civile politibiler.

 

Pressekontakt 

Kommunikationsrådgiver Sunniva Pedersen-Reng
Kommunikationsrådgiver Mads Boel
Pressetelefon: 9135 7902
E-mail: fyn-kommunikation@politi.dk

 

Læs mere om pressekontakt

28. august 2024

Fyns Politi

37-årig mand idømt forvaring for sextortion og grooming af mindreårige

Den 37-årige mand blev idømt straffen for flere tilfælde af grooming og sextortion via computerspillet Fortnite.

12. august 2024

Fyns Politi

​Mand idømt 9 års fængsel for smugling af narkotika

En 48-årig mand fra Jylland er i dag blevet idømt 9 års ubetinget fængsel ved Retten i Odense for overtrædelse af straffelovens § 191, ved at have indsmuglet 12 kilo kokain samt at have forsøgt indsmugling af yderligere 2 kilo kokain.

8. august 2024

Fyns Politi

Fyns Politi sigter to mænd for at udsætte andres liv for overhængende fare og forsøg på manddrab

Sigtelserne kommer som en udvidelse af eksisterende sigtelser for planlagt sprængning af en ejendom på Nyborgvej i Odense den 28. december 2023 og den 30. december 2023. De to sigtede er mænd på henholdsvis 19 og 20 år fra Odense.