Spring til hovedindhold

Forslag

Fyns Politi

Nyhed

1. oktober 2025 16:23

56-årig mand idømt otte års fængsel for blandt andet flerårigt seksuelt overgreb

Ved Retten i Odense blev en 56-årig mand den 1. oktober 2025 idømt otte års fængsel for i adskillige år at have seksuelt udnyttet sin steddatter.

Manden er dømt for seksuelt overgreb, adskillige samlejer, herunder som voldtægt af steddatter fra hun var 13 år og indtil hun anmeldte sagen som 27-årig.

 

Forurettede er mental retarderet i lettere grad, hvilket den 56-årige er dømt for at udnytte, idet han har været stedfar for forurettede siden hun var omkring fem år.

 

Den dømte har erkendt at have været seksuelt sammen med forurettede mange gange efter hun blev 18 år. Han mente det var lovligt, da forurettede var myndig.

 

Forurettede blev gravid efter uønsket seksuelt samvær med den dømte, da hun var 18 år. Hun fik efterfølgende en abort.

 

Den dømte har anket sagen til frifindelse og subsidiært formildelse.

 

Specialanklager Brian Dybdahl fra Anklagemyndigheden ved Fyns Politi udtaler:

”Der er tale om en meget speciel og alvorlig sag. Det er yderst sjældent, at seksuelle overgreb sker over så mange år, herunder at det fortsætter efter den forurettede er blevet voksen”.

 

Den dømte havde ved dagens retsmøde ikke lyst til at overvære domsafsigelsen, og han forlod derfor retten. Fyns Politi anholdt ham kort tid efter.

 

Han fremstilles i morgen i grundlovsforhør med henblik på varetægtsfængsling indtil sagens behandling i landsretten.

Pressekontakt 

Kommunikationsrådgiver Sunniva Pedersen-Reng
Kommunikationsrådgiver Mads Boel
Pressetelefon: 9135 7902
E-mail: fyn-kommunikation@politi.dk

 

Læs mere om pressekontakt

25. september 2025

Fyns Politi

Kontaktbedrager anholdt

Anholdelse i sag fra i går om kontaktbedrageri.

24. september 2025

Fyns Politi

Fyns Politi beder om hjælp til at identificerer en mistænkt person, der bedrager ældre lige nu

En kvinde i 80-års alderen er i dag blevet bedraget til at udlevere sit hævekort og pinkode til en mand, der påstod at være fra banken. Fyns Politi offentliggør her fotos af gerningspersonen i håb om, at nogen kan hjælpe med at identificere personen..

23. september 2025

Fyns Politi

Fyns Politi efterlyser ejere til fundne smykker

Den 10. september anholdt vi personer, der nu er varetægtsfængslet i fire uger i en sag om tricktyverier.