Spring til hovedindhold

Forslag

Fyns Politi

Nyhed

13. september 2018 13:23

Fyns Politi efterlyser ejere af smykker sølvtøj og kongeligt porcelæn

Under en ransagning hos en formodet gerningsmand har Fyns Politi beslaglagt flere hundrede effekter, som formentlig stammer fra indbrud primært på Fyn.

I håb om at få de stjålne effekter genforenet med de rette ejere, offentliggør Fyns Politi nu en række billeder af et udvalg af de mange smykker, store mængder sølvtøj og kongeligt porcelæn.

Blandt kosterne er der en række karakteristiske effekter, som forhåbentlig vil vække genkendelse hos ejerne eller andre, der kan hjælpe med at finde frem til ejerne. 

Det drejer sig for eksempel flere armringe i ret specielle designs – heriblandt et armring i Flora Danica design samt en armlænke med tilhørende halskæde med rav eller ravlignende sten i sølvindfatning.

Politiet har også beslaglagt en stor mængde sølvtøj, som tydeligt er af ældre dato – blandt andet fem skeer og fem gafler i et meget karakteristisk mønster samt tre fine dessertskeer med indgraverede tekster.

På den ene ske står der ’Almind Skole 3 & 4 Kl. 1952’ og på de to andre står der ’Erindring fra Almind 1917-52’. 

Hos den nu varetægtsfængslede og formodede gerningsmand fandt politiet også en helt del kongeligt porcelæn – blandt andet i det velkendte musselmalede stel og i stellet Empire. Blandt effekterne er dele fra kaffestel, en chokoladekande og to kaffekander.

De mange tyvekoster blev fundet i forbindelse med en ransagning på Nordøstfyn i slutningen af august. Ved at offentliggøre billederne, kan de mange fine ting forhåbentlig igen blive genforenet med deres rette ejere. Hvis du kan genkende nogle af tingene, eller hvem, hver kan eje dem, så kontakt Fyns Politi på telefon 114 – spørg efter Indbrudsgruppen.

Til pressen: Der er ialt vedhæftet 6 billeder til denne pressemeddelelse. 


Pressekontakt 

Kommunikationsrådgiver Sunniva Pedersen-Reng
Kommunikationsrådgiver Mads Boel
Pressetelefon: 9135 7902
E-mail: fyn-kommunikation@politi.dk

 

Læs mere om pressekontakt

15. juli 2025

Fyns Politi

Fyns Politi beder om hjælp til at gennemgå videoovervågning i eftersøgningen af den forsvundne Erik

I forbindelsen med eftersøgningen af den forsvundne 82-årige Erik i Odense, beder Fyns Politi nu borgere, virksomheder og bilejere om hjælp til at gennemgå videoovervågning.

10. juli 2025

Fyns Politi

Mand idømt 6 års fængsel for uagtsomt manddrab ​

En 23-årig mand fra Sydøstfyn er i dag ved Retten i Svendborg idømt 6 års fængsel for uagtsomt manddrab på en 87-årig kvinde i forbindelse med et færdselsuheld, som den 23-årige var skyld i.

10. juli 2025

Fyns Politi

To drenge dømt for ydmygelsesvold

To drenge fra Svendborg Kommune på 15 år er i dag ved Retten i Svendborg dømt for vold og ulovlig tvang mod en jævnaldrende dreng. Volden blev begået i forening med en 14 årig dreng. At volden blev begået i forening og var af særdeles ydmygende karakter har været en skærpende omstændighed.