Spring til hovedindhold

Forslag

Fyns Politi

Nyhed

10. juli 2025 14:10

To drenge dømt for ydmygelsesvold

To drenge fra Svendborg Kommune på 15 år er i dag ved Retten i Svendborg dømt for vold og ulovlig tvang mod en jævnaldrende dreng. Volden blev begået i forening med en 14 årig dreng. At volden blev begået i forening og var af særdeles ydmygende karakter har været en skærpende omstændighed.

Begge drenge er dømt efter straffelovens § 244 stk. 1, § 260 stk. 1, jf. § 23, jf. § 81, stk. 1, nr. 15, (vold og ulovlig tvang begået i forening og af ydmygende karakter).

 

Den ene af drengene er ydermere dømt for trusler efter straffelovens § 266, ved umiddelbart i forlængelse af volden, at have truet forurettede med endnu flere tæsk, hvis han fortalte nogen om episoden.

 

De to dømte gik i samme klasse som forurettede.

 

Den ene 15-årige dreng er idømt 4 måneders fængsel samt advarsel om udvisning. Dommen er en kombinationsdom hvor to af månederne er ubetinget og de to andre er betinget med to års prøvetid.

 

Den anden 15-årige dreng er idømt 4 måneders fængsel samt advarsel om udvisning. Dommen er en kombinationsdom, hvor to af månederne er ubetinget og de to andre er betinget med to års prøvetid.

 

Begge drenge har fået deres sag henvist til yderligere behandling i Ungdomskriminalitetsnævnet (UKN).

 

Den 14-årige dreng som også deltog i volden får sin sag behandlet i Ungdomskriminalitetsnævnet (UKN)

 

Advarsel om udvisning betyder, at den dømte får en advarsel om, at hvis vedkommende begår ny kriminalitet – selv mindre kriminalitet – så risikerer den dømte at blive udvist af Danmark.

 

De dømte har begge modtaget deres dom.

Pressekontakt 

Kommunikationsrådgiver Sunniva Pedersen-Reng
Kommunikationsrådgiver Mads Boel
Pressetelefon: 9135 7902
E-mail: fyn-kommunikation@politi.dk

 

Læs mere om pressekontakt

9. november 2026

Fyns Politi

Unge risikerer fængselsstraf ved brug af falsk ID

Vi oplever for tiden en ret stor mængde anmeldelser om unge mennesker, der forsøger at komme ind på barer og natklubber med falsk ID. Og de unge mennesker er ikke klar over, hvad de risikerer, når de bliver opdaget.

6. november 2026

Fyns Politi

Politiet lå på lur: To mænd varetægtsfængslet efter en række indbrud i Nyborg

To mænd på 24 og 37 år fra Nyborg Kommune blev den 4. november varetægtsfængslet i fire uger. De er begge sigtet for 10 forhold vedrørende indbrud og indbrudsforsøg i Nyborg-området.

28. oktober 2026

Fyns Politi

Fyns Politi: Børn skal aldrig stå alene med digitale krænkelser

Sextortion og grooming kan have alvorlige konsekvenser for de børn og unge, der bliver udsat for det. Fyns Politi opfordrer børn og unge til at fortælle en voksen, hvis de oplever trusler eller seksuelle krænkelser på nettet – også selvom de føler skam eller skyld. Samtidig understreger politiet, at forebyggelse og hjælp til ofrene kræver en fælles indsats.