Spring til hovedindhold

Forslag

Fyns Politi

Nyhed

8. september 2025 15:36

Fyns Politi indfører skærpet strafzone i et område i Vollsmose

Efter flere episoder, der mistænkes for at være banderelaterede, indfører politidirektøren i Fyns Politi nu en skærpet strafzone i dele af Vollsmose. Skærpelsen sker for at forhindre yderligere voldelige hændelser i området.

I en skærpet strafzone kan straffen for visse former for kriminalitet stige til det dobbelte ift. gældende praksis. Det gælder fx i sager om våbenbesiddelse eller vold.

 

Den skærpede strafzone gælder 24 timer i døgnet fra den 8. september 2025 kl 16.00 til den 17. september 2025 kl 16.00.

 

Den skærpede strafzone omfatter følgende område:

 

•   Mod øst: Fra det sydøstlige hjørne af krydset Åsumvej/Vollsmose Allé langs Vollsmose Allés østlige side inkl. kørebaner og cykel/gangsti op til stien, der deler Hybenhaven og Birkeparken og afgrænser Birkeparken i nordlig retning.

 

•   Mod Nord: Den nordlige side af stien, der deler Birkeparken og Hybenhavn til stien, der løber nord-syd og afgrænser det grønne areal bag Birkeparken og Bøgeparken mod vest.

 

•   Mod Vest: Vestlige side af stien, der løber i sydlig retning og afgrænser det grønne areal bag Birkeparken og Bøgeparken til stien møder Gillestedvej. Den vestlige side af Gillestedvej og videre af stien, der løber nord-syd og afgrænser det grønne areal bag Egeparken. Videre ad stien ned til Risingsvej.

 

•   Mod Syd-vest: Nordlig side af Risingsvej samt vestlig side af sti vest for Lærkeparken fortsættende i en lige linje til Åsumvejs sydlige side.

 

•  Mod Syd: Langs Åsumvejs sydlige side inkl. kørebaner og cykel/gangsti frem til det sydøstlige hjørne af krydset Åsumvej/Vollsmose Allé.

 

Se kort over den skærpede strafzone her (link)

 

Vicepolitiinspektør Michael Lichtenstein siger: ”Vi har haft to alvorlige hændelser nu centreret om Vollsmose, hvor personer fra det kriminelle miljø har forsøgt at ramme hinanden ved brug af våben i det offentlige rum. Det vil vi ikke acceptere, og vi håber og tror, at en skærpet strafzone i området – sammen med vores efterforskning og vores synlige tilstedeværelse – vil være med til at forhindre yderligere voldelige hændelser.”

 

Ud over hændelsen i går i Lærkeparken i Vollsmose, fandt der en hændelse sted i Fyrreparken i Vollsmose den 15. august, hvor to personer blev ramt af skud. Fyns Politi mistænker at de involverede personer har tilknytning til det kriminelle miljø.

 

Der blev indført visitationszone i og omkring Vollsmose den 19. august 2025 (link)

 

Læs politidirektørens beslutningsgrundlag for den skærpede strafzone medfør politilovens § 6a her (link)

 

Læs tidligere udsendt pressemeddelelse om episode den 7. september 2025 (link)

 

Pressekontakt 

Kommunikationsrådgiver Sunniva Pedersen-Reng
Kommunikationsrådgiver Mads Boel
Pressetelefon: 9135 7902
E-mail: fyn-kommunikation@politi.dk

 

Læs mere om pressekontakt

10. oktober 2025

Fyns Politi

51-årig varetægtsfængslet frem til den 31. oktober for drab

Den 51-årige mand der blev fremstillet i grundlovsforhør i dag kl 9.00 ved Retten i Odense er blevet varetægtsfængslet frem til den 31. oktober sigtet for drab og våbenbesiddelse på et offentlig tilgængeligt sted.

9. oktober 2025

Fyns Politi

En 51-årig mand fremstilles i grundlovsforhør for drab

Fredag den 10. oktober kl 9.00 fremstilles en 51-årig mand i grundlovsforhør ved Retten i Odense sigtet for drabet på en 54-årig kvinde.

7. oktober 2025

Fyns Politi

Tre mænd fremstilles i grundlovsforhør for indbrud i en lagerhal

Tre udenlandske mænd fremstilles i grundlovsforhør kl 13 i dag i Retten i Odense sigtet for indbrud i en lagerhal i Odense.