Spring til hovedindhold

Forslag

Fyns Politi

Nyhed

19. august 2019 10:02

Hjælp os med at finde ejerne til en række tyvekoster

Fyns Politi beder borgerne om hjælp med at finde ejerne til de resterende tyvekoster fra det store kosterfund, vi gjorde i Ørbæk på Østfyn i juli.

Vi har fundet ejerne til mange af kosterne, men der er stadig en del ting, som mangler at komme tilbage til de rette ejere. 

Der er primært tale om tyvekoster fra indbrud i virksomheder og på byggepladser – det er fx stillads-dele, bjælker, en røgkanon, boremaskiner, industristøvsugere, båndslibere, søjleboremaskiner, affugtere og projektører, men der er også andre effekter.  

 

Koster fra både Fyn, Sjælland og Jylland

Fyns Politi mener, at kosterne stammer fra tyverier både på Fyn, i Jylland og på Sjælland, så vi håber, at så mange som mulige vil kigge på billederne. 

Det var et par nysgerrige betjente fra Fyns Politi der gjorde det spektakulære fund i juli måned, da de på patrulje i området bemærkede en bil uden nummerplader, lidt gemt væk ved en maskinhal i Ørbæk. Ved et grundigere eftersyn holdt der også en anden bil uden nummerplader, og betjentene besluttede derfor at kigge sig lidt nærmere omkring. Her opdagede man så, at maskinhallen var fuld af tyvekoster – bl.a. entreprenørmaskiner, dyre biler, et par både og meget andet.

 

Koster for ca 2 mio. kr. retur til ejere – stadig koster for ca. 1 mio. tilbage

Et stort og effektivt efterforskningsarbejde kunne i løbet af den første uge bringe for ca. to mio. kr af kosterne tilbage til deres rette ejere, men da næsten alle koster har fået fjernet serienumre og stelnumre, så har det desværre ikke været muligt at finde ejerne til det hele. Politikommissær Finn Allan Wegner siger: "Vi vurderer, at der er koster for ca. én mio. kr. tilbage og ved at bede borgerne om hjælp, håber vi at kunne finde ejerne til de sidste ting".

Du kan se billeder af kosterne her:

https://politi.dk/fyns-politi/fundne-dyr-og-genstande/fremlysning-af-effekter/2019/08/16  

Hvis du genkender noget som værende dit, eller du har en idé om, hvem det tilhører, så skriv til os på e-mail: fyn-indbrud-koster-orbaek@politi.dk Husk at anfør det nummer der er på billedet af de koster, du genkender.

 

Pressehenvendelser: 

For mere information om fundet af kosterne o.a. kontakt venligst politikommissær Finn Allan Wegner Petersen på 41 38 22 24
 

 

Pressekontakt 

Kommunikationsrådgiver Sunniva Pedersen-Reng
Kommunikationsrådgiver Mads Boel
Pressetelefon: 9135 7902
E-mail: fyn-kommunikation@politi.dk

 

Læs mere om pressekontakt

10. juli 2025

Fyns Politi

Mand idømt 6 års fængsel for uagtsomt manddrab ​

En 23-årig mand fra Sydøstfyn er i dag ved Retten i Svendborg idømt 6 års fængsel for uagtsomt manddrab på en 87-årig kvinde i forbindelse med et færdselsuheld, som den 23-årige var skyld i.

10. juli 2025

Fyns Politi

To drenge dømt for ydmygelsesvold

To drenge fra Svendborg Kommune på 15 år er i dag ved Retten i Svendborg dømt for vold og ulovlig tvang mod en jævnaldrende dreng. Volden blev begået i forening med en 14 årig dreng. At volden blev begået i forening og var af særdeles ydmygende karakter har været en skærpende omstændighed.

10. juli 2025

Fyns Politi

Mand fra Faaborg-Midtfyn Kommune sigtet for flere tilfælde af blufærdighedskrænkelse

Fyns Politi har torsdag anholdt og sigtet en 39-årig mand fra Faaborg-Midtfyn Kommune for flere tilfælde af blufærdighedskrænkelse og beluring. Alle episoder har fundet sted i Ringe i løbet af den sidste måneds tid.