Mand fra Faaborg-Midtfyn Kommune sigtet for flere tilfælde af blufærdighedskrænkelse
Fyns Politi har torsdag anholdt og sigtet en 39-årig mand fra Faaborg-Midtfyn Kommune for flere tilfælde af blufærdighedskrænkelse og beluring. Alle episoder har fundet sted i Ringe i løbet af den sidste måneds tid.
Fyns Politi har efterforsket sagen siden de første anmeldelser kom ind i starten af juni.
Manden mistænkes for at stå bag flere episoder, hvor kvinder i Ringe på Midtfyn har oplevet at blive kontaktet eller følt sig krænket af en mand iført en sort styrthjelm og kørende på en scooter.
Sagen skal nu efterforskes videre.
Pressekontakt
Kommunikationsrådgiver Sunniva Pedersen-Reng
Kommunikationsrådgiver Mads Boel
Pressetelefon: 9135 7902
E-mail: fyn-kommunikation@politi.dk