Spring til hovedindhold

Forslag

Fyns Politi

Nyhed

8. december 2020 14:13

Ophævelse af skærpet strafzone og visitationszone i Vollsmose i Odense

Fyns Politis politidirektør, Arne Gram har besluttet ikke at forlænge den skærpede strafzone og visitationszonen i Vollsmose i Odense, når den udløber i dag, tirsdag den 8. december 2020 klokken 15.00.

Den skærpede strafzone og visitationszonen blev oprettet lørdag den 14. november 2020 efter der fredag den 13. november og lørdag den 14. november var afgivet flere skud i Vollsmose. 
Der er ikke meldt om nogen tilskadekomne i forbindelse med skyderierne, som politiet formoder hænger sammen med en konflikt, der fra tid til anden blusser op mellem grupperinger i området. 

De to zoner skulle forhindre utryghedsskabende kriminelle handlinger i området. Det er politiets vurdering, at der i de forløbne uger ikke har været hændelser, der giver anledning til en forlængelse.

”Selv om vi nu nedlægger både den skærpede strafzone og visitationszonen, så vil jeg gerne sende et klart og tydeligt signal til de kriminelle grupperinger i området: Borgernes tryghed og sikkerhed har vores fulde og udelte fokus. Vi kan og vil ikke acceptere, at kriminelle skal sætte dagsordenen. Derfor vil vi fortsætte med at holde et meget skarpt øje med, hvad der foregår – og bliver borgernes tryghed og sikkerhed igen sat på spil i Vollsmose og Korsløkke, så vil jeg ikke tøve at bringe alle relevante værktøjer i anvendelse for at borgerne kan være trygge og færdes sikkert, hvor de bor og arbejder”, siger politidirektør Arne Gram.

 

Der er foretaget 166 visitationer i perioden 15. november til 8. december 2020, som har medført 25 sigtelser:

Fornærmelig tiltale mod polititjenestemand - 2
Spirituskørsel - 1
Motordr. køretøj, euf. stoffer uden recept - 5
Kørsel uden førerret - 2
Kørsel i frakendelsestid - 1
Lov om euforiserende stoffer - 9
Retsplejeloven, nægter at opgive navn - 1
Våbenloven, i øvrigt - 1
Knivloven, §1, kniv på offentligt tilgængeligt sted - 1
Knivloven, i øvrigt - 1
Sikring af den offentlige orden mv. - 1

 

Følgende er fundet i visitationszonen i perioden 15. november til 8. december 2020:


1 Browning pistol (9mm) med
1 magasin med 9mm ammunition
1 kniv, 9cm
1 strømpe med 24 stk. 7,62x25mm og 1 stk. 9mm ammunition
1 steak kniv
1 stanleykniv
1 kokkekniv med knivblad på 20cm
1 hobbykniv
1 peberspray
 

Pressekontakt 

Kommunikationsrådgiver Sunniva Pedersen-Reng
Kommunikationsrådgiver Mads Boel
Pressetelefon: 9135 7902
E-mail: fyn-kommunikation@politi.dk

 

Læs mere om pressekontakt

2. juli 2025

Fyns Politi

33-årig kvinde idømt ubetinget fængsel

Den 33-årige kvinde fra Svendborg kommune blev den 1. juli 2025 ved retten i Svendborg idømt 1 år og 3 måneders ubetinget fængsel for blandt andet falske anmeldelser.

30. juni 2025

Fyns Politi

40-årig mand anholdt og siget for kontaktbedragerier

En 40-årig mand fra Slagelse kommune blev i dag den 30. juni 2025 anholdt og sigtet for flere tilfælde af kontaktbedrageri mod ældre borgere.

27. juni 2025

Fyns Politi

Falske 500-krone sedler i omløb på Tinderbox

Fyns Politi har fået indleveret flere falske 500-krone sedler fundet ved Tinderbox området.