Spring til hovedindhold

Forslag

Fyns Politi

Nyhed

21. september 2018 12:52

Sigtelse i sag om drukneulykken i Davinde Sø opgivet

Anklagemyndigheden ved Fyns Politi har besluttet at opgive sagen mod en 19-årig mand fra Odense, der var sigtet for uagtsomt manddrab.

Den 19-årige mand skubbede under en tur til Davinde Sø den 1. juni i år en jævnaldrende kammerat i vandet fra en badebro. 

De to unge mænd var sammen med en tredje bekendt gået ud på badebroen iført badetøj. Den jævnaldrende kammerat druknede trods flere andre tilstedeværendes ihærdige forsøg på at genoplive ham.

-Der er tale om en på alle måder ulykkelig sag. Det er dybt tragisk, at en fælles udflugt for tre gymnasievenner skulle ende, som det blev tilfældet her. Vi har ved Fyns Politi undersøgt og vurderet sagen grundigt, og vores konklusion er, at den unge mand, der skubbede sin kammerat i vandet, ikke var klar over, at kammeraten ikke kunne svømme. De stod alle tre i badetøj på en badebro tæt ved vandet, og når vi sammenholder det med, hvad der skete, opfatter vi det som en leg uden ond vilje, men med en uforudsigelig følge. På den baggrund er det vores vurdering, at den sigtedes uagtsomhed har været så beskeden, at der ikke er grundlag for at rejse tiltale mod ham for uagtsomt manddrab, siger senioranklager Jacob Thaarup.

Ud over de tre kammerater befandt der sig også flere andre på stedet, og flere af disse personer forsøgte at redde den unge mands liv. Politiet har vurderet, at ingen af de tre involverede var påvirkede af spiritus. 



Pressekontakt 

Kommunikationsrådgiver Sunniva Pedersen-Reng
Kommunikationsrådgiver Mads Boel
Pressetelefon: 9135 7902
E-mail: fyn-kommunikation@politi.dk

 

Læs mere om pressekontakt

15. juli 2025

Fyns Politi

Fyns Politi beder om hjælp til at gennemgå videoovervågning i eftersøgningen af den forsvundne Erik

I forbindelsen med eftersøgningen af den forsvundne 82-årige Erik i Odense, beder Fyns Politi nu borgere, virksomheder og bilejere om hjælp til at gennemgå videoovervågning.

10. juli 2025

Fyns Politi

Mand idømt 6 års fængsel for uagtsomt manddrab ​

En 23-årig mand fra Sydøstfyn er i dag ved Retten i Svendborg idømt 6 års fængsel for uagtsomt manddrab på en 87-årig kvinde i forbindelse med et færdselsuheld, som den 23-årige var skyld i.

10. juli 2025

Fyns Politi

To drenge dømt for ydmygelsesvold

To drenge fra Svendborg Kommune på 15 år er i dag ved Retten i Svendborg dømt for vold og ulovlig tvang mod en jævnaldrende dreng. Volden blev begået i forening med en 14 årig dreng. At volden blev begået i forening og var af særdeles ydmygende karakter har været en skærpende omstændighed.