Spring til hovedindhold

Forslag

Fyns Politi

Nyhed

4. november 2024 15:05

To personer sigtet for flere tilfælde af bedrageri mod ældre medborgere

To personer som Fyns Politi efterlyste i oktober måned for kontakt- og databedrageri, er nu begge blevet sigtet.

I det ene tilfælde er der tale om en 22-årig mand fra Københavns Kommune, som nu er sigtet for 24 tilfælde af databedrageri.

Fyns Politi efterlyste manden med fotos fra videoovervågning den 17. oktober, og efter flere henvendelser fra hjælpsomme borgere blev manden hurtigt identificeret. Efterfølgende er manden så blevet afhørt og sigtet.

 

I det andet tilfælde er der tale om en 25-årig mand fra Svendborg Kommune, der nu er sigtet for i alt syv tilfælde af kontaktbedrageri og ti tilfælde af databedrageri.

Fyns Politi efterlyste manden den 16. oktober med foto, og modtog inden for kort tid flere henvendelser, der alle pegede i retning af den samme person. Han er er nu afhørt og sigtet. 

 

Begge sager skal nu færdigefterforskes og herefter skal de vurderes i anklagemyndigheden.

 

Fyns Politi vil endnu engang gerne takke lokale medier og borgere for at bidrage til den positive udvikling i sagerne.

 

Mistanke om, at der lige nu forgår samme type af bedrageri mod ældre på Langeland og i Svendborgområdet

Fyns Politi advarer lige nu ældre borgere på Langeland og Sydfyn om kontaktbedrageri. Politikommissær Finn Wegner Petersen siger:

"Vi får nogle anmeldelser lige nu, som kunne indikere, at der er nogle gerningsmænd på spil, der har udset sig ældre borgere i det sydfynske område og på Langeland. Derfor vil vi gerne advare særligt ældre borgere i dette område mod at udlevere koder, kort eller værdier til personer, der udgiver sig fra at være fra deres bank, fra politiet eller lignende," siger Finn Wegner Petersen.

 

Fremgangsmåden er ofte, at de ældre borgere bliver kontaktet af deres ”bank”, som oplyser, at deres kort skal udskiftes med nye, eller at deres konto og værdier er i fare, hvorfor en ansat fra banken kommer og henter kort, smykker og lignende.

 

Er man blevet udsat for denne type af bedrageri, eller har man oplevet, at nogen har forsøgt på det, så beder Fyns Politi om, at man anmelder det på 114.

Pressekontakt 

Kommunikationsrådgiver Sunniva Pedersen-Reng
Kommunikationsrådgiver Mads Boel
Pressetelefon: 9135 7902
E-mail: fyn-kommunikation@politi.dk

 

Læs mere om pressekontakt

9. december 2025

Fyns Politi

Fyns Politi efterlyser personer i forbindelse med voldeligt overfald

Natten mellem den 14. og 15. november 2025 omkring kl 02.20 blev en gruppe overfaldet af flere gerningsmænd og udsat for grov vold i Middelfart

5. december 2025

Fyns Politi

44-årig mand fra Sydfyn dømt for bl.a. stalking

I dag er der afsagt dom ved Retten i Svendborg i en sag, hvor en 44-årig mand er idømt 2 år og 6 måneders fængsel for bl.a. stalking.

5. december 2025

Fyns Politi

Tre unge mænd sigtet for falske 500 krone sedler

De seneste uger har Fyns Politi modtaget et stigende antal anmeldelser om falske 500 krone sedler. Der er kommet over 25 anmeldelser i november og december, hvor butikker og spisesteder har modtaget falske pengesedler. Nu er tre unge mænd sigtet i sagen.