Spring til hovedindhold

Forslag

Fyns Politi

Nyhed

5. december 2025 10:06

Tre unge mænd sigtet for falske 500 krone sedler

De seneste uger har Fyns Politi modtaget et stigende antal anmeldelser om falske 500 krone sedler. Der er kommet over 25 anmeldelser i november og december, hvor butikker og spisesteder har modtaget falske pengesedler.
Nu er tre unge mænd sigtet i sagen.

To af mændene er 20 år og fra Odense kommune. Den tredje er 18 år og fra Faaborg-Midtfyn kommune.

 

Fyns Politi har blandt andet på baggrund af videoovervågning kunne identificere de tre unge mænd og dermed kunne sætte dem i forbindelse med de falske sedler.

 

De tre er sigtet for i flere tilfælde at have anvendt de falske pengesedler.

 

Fyns Politi har foretaget ransagninger, og nu skal den videre efterforskning vise, om de sigtede også kan sættes i forbindelse med fremstilling af sedlerne – og hvor mange steder, de har forsøgt at indløse dem.

 

”Det er vigtigt, at vi kan have tillid til vores betalingsmidler. Derfor er jeg også tilfreds med, at vi hurtigt fik identificeret de mistænkte og anholdt dem”, siger vicepolitiinspektør ved Fyns Politi Michael Lichtenstein.

 

De tre mænd er løsladt igen, men er fortsat sigtet for overtrædelse af straffelovens §166.

Pressekontakt 

Kommunikationsrådgiver Sunniva Pedersen-Reng
Kommunikationsrådgiver Mads Boel
Pressetelefon: 9135 7902
E-mail: fyn-kommunikation@politi.dk

 

Læs mere om pressekontakt

1. april 2026

Fyns Politi

Fyns Politi efterlyser kontaktbedrager

Den 31. marts 2026 blev tre ældre borgere udsat for kontaktbedrageri i det Midtfynske område. Fyns Politi hører gerne fra folk, der kan genkende gerningsmanden.

1. april 2026

Fyns Politi

Stenkastersagen - Fyns Politi søger nye oplysninger

Den 21. august 2026 er det 10 år siden, at en gerningsperson kastede flere betonsten ned fra en bro over motorvejen. Det kostede en kvinde livet, invaliderede en mand og rev en familie fra hinanden. Det er et 10 års jubilæum, Fyns Politi ikke ønsker at markere med sagen som uopklaret.

27. marts 2026

Fyns Politi

41-årig mand idømt 2 års fængsel for mishandling og psykisk vold

Dommen blev afsagt ved Retten i Odense i dag den 27. marts 2026.