Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Politi

Efterlysning

26. oktober 2021 14:10

Efterlysning af gerningsmand til røveri mod restaurant

Københavns Politi beder offentligheden om hjælp til at identificere gerningsmanden til et røveri mod en restaurant i Indre By.

Mistænkt gerningsmand til røveri i café på Vandkunsten

Gerningsmanden gik den 8. september kl. cirka 22 ind på Restaurant Puk på Vandkunsten 8 i København K. Her truede han personalet til at udlevere et kontantbeløb.

På vej ud af restauranten skubbede han en af gæsterne og truede ham med en flaske. Vidner satte efter gerningsmanden, som slog ud efter en af forfølgerne. Det lykkedes derefter gerningsmanden at flygte fra stedet.

Den mistænkte beskrives som:

Mørk i huden, 30-35 år, 170-180 cm høj, almindelig af kropsbygning, skaldet eller med kort sort hår, mørke skægstubbe, og han talte arabisk. Han var iført en lys, grøn jakke med hætte, mørke bukser og kondisko.

Københavns Politi opfordrer personer med oplysninger i sagen til at henvende sig på telefon 1-1-4.

 

Mistænkt gerningsmand til røveri i café på Vandkunsten

Pressekontakt

Telefon: 35219260

7. februar 2024

Københavns Politi

Drabet på Hanne With: Vigtigt vidne efterlyses

Københavns Politi vil meget gerne i kontakt med en mand, der i oktober 1991 henvendte sig anonymt til politiet med oplysninger i drabssagen, hvor en 53-årig mand nu er sigtet.

25. januar 2024

Københavns Politi

Mand efterlyses for vold mod politiet efter fodboldderby

Københavns Politi beder om offentlighedens hjælp til at identificere en mand, der er mistænkt for at have begået vold mod politiet og/eller at have kastet genstande efter betjente efter fodboldkampen mellem F.C. København og Brøndby IF den 12. november.

15. januar 2024

Københavns Politi

To kvinder efterlyses for bedrageri med stjålet betalingskort

Fredag den 10. marts 2023 købte to kvinder en dyr taske med et stjålet betalingskort i en Chanel-forretning på Kongens Nytorv i København.