Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Politi

Nyhed

12. oktober 2023 08:41

22-årig anholdt for sprængning i Nordvest

Københavns Politi fremstiller her til formiddag en 22-årig mand i grundlovsforhør. Han er sigtet for at forvolde en sprængning på Frederiksborgvej den 5. oktober.

Efter en intens efterforskning blev en 22-årig mand onsdag formiddag anholdt af Københavns Politi sigtet for at stå bag den sprængning, der ramte et cafélignende lokale på Frederiksborgvej natten til den 5. oktober. 

Den 22-årige bliver i dag kl. 9.45 fremstillet i grundlovsforhør ved Retten på Frederiksberg med krav om varetægtsfængsling. 

”Vi har haft en omfattende efterforskning for at finde frem til, hvem der stod bag sprængningen, som heldigvis ikke forårsagede personskade, men som naturligt nok har rystet beboerne i området. Det førte i går til anholdelsen af den 22-årige, som vi mistænker for sprængningen,” siger leder af Afdeling for organiseret kriminalitet i Københavns Politi, Knud Hvass. 

Den 22-årige er registreret medlem af en af de to grupperinger, som ligger i konflikt med hinanden. Men, siger Knud Hvass: 

”Det er endnu for tidligt at sige noget om, hvorvidt sprængningen har relation til den aktuelle konflikt, eller om motivet har været et andet.” 

Anklagemyndigheden vil ved grundlovsforhøret anmode om lukkede døre af hensyn til den fortsatte efterforskning.

Pressekontakt

Telefon: 35219260

10. oktober 2025

Københavns Politi

Fem mænd er blevet tildelt et tryghedsskabende opholdsforbud efter en grov vold på Christiania

Dermed har Københavns Politi tildelt i alt 14 personer et tryghedsskabende opholdsforbud

8. oktober 2025

Københavns Politi

Tre mænd sigtet for kontaktbedrageri for mindst 1,2 millioner kroner mod ældre borger

To af mændene er varetægtsfængslet i 27 dage, mens den sidste har fået sin anholdelse opretholdt i tre gange 24 timer.

1. oktober 2025

Københavns Politi

Etablering af to midlertidige militære områder under EU-topmøder

Københavns Politi har givet samtykke til, at Forsvaret etablerer to midlertidige militære områder i København - et ved Nordsøvej 4 i Nordhavn og et ved Kongelundsfortet på Amager.