Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Politi

Nyhed

28. september 2021 12:18

24-årig mand idømt 10 års fængsel for at planlægge terrorangreb


Retten på Frederiksberg har i dag idømt en 24-årig mand 10 års fængsel. Han er fundet skyldig i at planlægge et eller flere terrorangreb et sted i Danmark eller i udlandet.

Efter den 30. april 2020 at have købt et skydevåben, to magasiner og 50 patroner blev en dengang 23-årig mand anholdt og sigtet for forsøg på terrorisme. Manden, der er fra Københavnsområdet, har siden siddet varetægtsfængslet, og i dag blev han i Retten på Frederiksberg idømt 10 års fængsel, ligesom han blev frakendt sin danske indfødsret og udvist med indrejseforbud for bestandigt.

»Det er alvor, når vi har med en person at gøre, der anskaffer sig våben og ammunition med den hensigt at udføre et eller flere terrorangreb. Det har retten også markeret ved at udmåle en straf på 10 års fængsel, og det er jeg tilfreds med,« siger senioranklager Marie Petersen fra Anklagemyndigheden ved Københavns Politi.

Den 24-årige mand er tiltalt og dømt efter den såkaldte terrorparagraf - straffelovens § 114, stk. 1, nr. 1, 2 og 6, jf. § 21. Han valgte at anke dommen.

Pressekontakt

Telefon: 35219260

10. oktober 2025

Københavns Politi

Fem mænd er blevet tildelt et tryghedsskabende opholdsforbud efter en grov vold på Christiania

Dermed har Københavns Politi tildelt i alt 14 personer et tryghedsskabende opholdsforbud

8. oktober 2025

Københavns Politi

Tre mænd sigtet for kontaktbedrageri for mindst 1,2 millioner kroner mod ældre borger

To af mændene er varetægtsfængslet i 27 dage, mens den sidste har fået sin anholdelse opretholdt i tre gange 24 timer.

1. oktober 2025

Københavns Politi

Etablering af to midlertidige militære områder under EU-topmøder

Københavns Politi har givet samtykke til, at Forsvaret etablerer to midlertidige militære områder i København - et ved Nordsøvej 4 i Nordhavn og et ved Kongelundsfortet på Amager.