Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Politi

Nyhed

28. februar 2025 08:39

48-årig mand anholdt for drab på herberg

Københavns Politi har anholdt og sigtet en 48-årig mand for et drab begået i nat. Den anholdte vil senere i dag blive fremstillet i grundlovsforhør.

En 52-årig mand er i nat blevet dræbt af knivstik på et herberg på Vasbygade i København SV. Politiet fik kl. 02.11 en anmeldelse om, at en person var død efter et slagsmål på stedet, og da patruljerne kort efter kom frem, kunne de anholde den formodede gerningsmand, der stadig var på herberget.

Den anholdte er en 48-årig mand, og umiddelbart peger den indledende efterforskning på, at han har haft en forudgående uoverensstemmelse med den dræbte. 

Den anholdte vil senere i dag blive fremstillet i grundlovsforhør i dommervagten i Københavns Byret med henblik på varetægtsfængsling. Der vil under grundlovsforhøret blive begæret lukkede døre.

Pressekontakt

Telefon: 35219260

12. december 2025

Københavns Politi

Seks anholdt for grov afpresning og sprængning af bil

Seks mænd i alderen 17-38 år fremstilles fredag formiddag i grundlovsforhør i dommervagten ved Vestre Fængsel. De er sigtet for at afpresse en mand og hans familie samt for at sprænge hans bil i luften og udøve hærværk på en række biler.

9. december 2025

Københavns Politi

Netværk med tilknytning til bandemiljøet anholdt og sigtet for hvidvask for et større millionbeløb

Københavns Politi har tirsdag morgen anholdt 11 personer, hvoraf seks mænd i alderen 18-42 år forventes fremstillet i grundlovsforhør. Fire af de seks anholdte anses for at have tilknytning til den forbudte bande LTF. De er sigtet for hvidvask af et større millionbeløb.

26. november 2025

Københavns Politi

Fire personer anholdt og sigtet for kontaktbedragerier

En kvinde og tre mænd blev i går anholdt og sigtet for flere tilfælde af kontaktbedragerier begået i Københavnsområdet.