Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Politi

Nyhed

12. december 2025 08:19

Seks anholdt for grov afpresning og sprængning af bil

Seks mænd i alderen 17-38 år fremstilles fredag formiddag i grundlovsforhør i dommervagten ved Vestre Fængsel. De er sigtet for at afpresse en mand og hans familie samt for at sprænge hans bil i luften og udøve hærværk på en række biler.

Anholdelserne fandt sted torsdag formiddag på flere adresser i København og på Sjælland, og der blev samtidig gennemført ransagninger af stederne.

 

Flere af de seks anholdte er medlemmer af en rocker-/bandegruppering, mens resten har tilknytning til grupperingen. De er alle sigtet for i begyndelsen af december at have fremsat trusler mod en mand, som de mener skylder penge til grupperingen, samt mod mandens familie.

 

De er desuden sigtet for brandstiftelse og sprængning af mandens bil på Amager natten til torsdag den 11. december samt for at have begået groft hærværk mod mere end ti biler i samme område i forsøget på at beskadige den forurettedes bil.

 

”Den form for afpresning er i sig selv meget alvorlig, men det er fuldstændig uacceptabelt, at familien også bliver udsat for trusler. Derfor har vi sat betydelige ressourcer ind på at finde frem til de mistænkte gerningsmænd,” siger vicepolitiinspektør Knud Hvass.

 

Københavns Politi mistænker, at de seks mænd har handlet i forening med flere pt. ukendte medgerningsmænd. Derfor kan det ikke udelukkes, at yderligere personer vil blive anholdt i sagen.

 

Grundlovsforhøret finder sted kl. cirka 9.30. Anklagemyndigheden vil begære lukkede, og Københavns Politi har derfor ikke flere oplysninger i sagen.

Pressekontakt

Telefon: 35219260

16. april 2026

Københavns Politi

Mistænkt i sag om drab i parkeringskælder fremstilles i grundlovsforhør

En 28-årig mand bliver i dag fremstillet i grundlovsforhør sigtet for et drab, der blev begået den 30. marts 2024. Den mistænkte blev i weekenden anholdt i Tyrkiet efter godt samarbejde mellem danske og tyrkiske myndigheder.

16. april 2026

Københavns Politi

Syv personer anholdt i politiaktion mod narkocentral

Syv personer i alderen 19-47 år er onsdag blevet anholdt og sigtet for at drive en narkocentral og for at stå bag flere end 200 handler med kokain og MDMA.

7. april 2026

Københavns Politi

21-årig idømt fængsel på livstid for drab begået på åben gade

En 21-årig svensk statsborger har erkendt, at han dræbte en 37-årig mand på Nyropsgade ved Vesterport Station i oktober 2023. Retten har fundet det bevist, at gerningsmanden planlagde drabet sammen med ukendte medgerningsmænd, men har frikendt to medtiltalte i drabssagen.