Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Politi

Nyhed

25. februar 2021 13:09

Adgangsforbud på rockertilholdssted forlænges

En fortsat konflikt mellem to grupperinger i rocker- og bandemiljøet er baggrunden for, at Københavns Politi har besluttet at forlænge det midlertidige adgangsforbud på en adresse i Københavns Sydhavn.

Forbuddet gælder fra torsdag den 25. februar 2021 kl. 17.00 til torsdag den 11. marts 2021 kl. 17.00. 

Med forbuddet forbydes enhver person adgang til den østlige del af adressen Speditørvej 5, 2450 København SV. Adressen er tilholdssted for en af de involverede grupper.

Baggrunden for beslutningen er fortsat den verserende konflikt mellem to grupperinger i rocker- og bandemiljøet. Det midlertidige adgangsforbud er indført for at undgå voldelige episoder ved det pågældende tilholdssted, der ligger i et industrikvarter.

Københavns Politi har fokus på udviklingen i rocker- og bandemiljøet, og holder øje med, om adgangsforbuddet bliver overholdt. Forbuddet gælder foreløbigt i 14 dage, men kan blive forlænget, hvis Københavns Politi skønner det nødvendigt.

Pressekontakt

Telefon: 35219260

19. juni 2025

Københavns Politi

Københavns Politi udpeger nyt område med mulighed for straffritagelse i tilknytning til stofindtagelsesrum

Området udpeges i forbindelse med åbningen af et stofindtagelsesrum på Sundholm

13. juni 2025

Københavns Politi

31-årig irakisk statsborger udleveres til strafforfølgning for medvirken til tre drabsforsøg

Myndighederne i De Forenede Arabiske Emirater har på Københavns Politis anmodning anholdt en 31-årig irakisk statsborger og udleveret ham til Danmark med henblik på retsforfølgning.

12. juni 2025

Københavns Politi

Vidner søges i sag om skyderi på Teglholmen

To personer blev såret, da der blev skudt ind gennem et vindue i en lejlighed på Teglholmsgade natten til mandag den 2. juni. Københavns Politi søger vidner, som har befundet sig på Teglholmen i perioden omkring skyderiet.