Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Politi

Nyhed

5. april 2017 00:00

Aktion mod Pusherstreet fuldgyldigt medlem af Hells Angels anholdt

Københavns Politi, der siden september 2012 har efterforsket mod de organiserede kriminelle, der står bag den åbenlyse hashhandel i Pusherstreet på Christiania, har i dag blandt flere anholdt et fuldgyldigt medlem af Hells Angels.

Kl. 09.30 indledte Københavns Politis Afdeling for Organiseret Kriminalitet en koordineret aktion, hvor et stort antal adresser i Københavnsområdet blev ransaget og hvor 15 personer blev anholdt. Aktionen er ikke afsluttet, men foreløbigt vurderes det, at 8 mænd i alderen 19 – 55 år vil blive fremstillet i grundlovsforhør torsdag i Byrettens afdeling på Nytorv. Anklagemyndigheden vil begære lukkede døre.

 

"Det er vores opfattelse, at vi via en målrettet efterforskning, hvor vi har fulgt pengene fra hashsalget i Pusherstreet til et ledende medlem af Hells Angels, har ramt både salgs- og leverandørleddet i Pusherstreet hårdt. Det er en stor tilfredsstillelse, at vi med dagens aktion rammer de kyniske bagmænd. Vi går efter både købere, sælgere og leverandører, men det er klart, at vi altid er glade for at ramme helt ind i hjertet af hashandelen," siger ledende politiinspektør Poul Kjeldsen.

 

Personerne der fremstilles i grundlovsforhør sigtes alle for overtrædelse af straffelovens § 191, idet de efter politiets opfattelse har virket i en professionel og hierarkisk opbygget organisation, som i en periode har solgt flere hundrede kilo hash i Pusherstreet.

 

"Det er vores opfattelse, at det fuldgyldige medlem af Hells Angels fungerede som overordnet leder af en professionel og hierarkisk opbygget organisation og sagen viser igen, at voldsparate personer fra rockermiljøet er en del af den organiserede og utryghedsskabende hashandel i Pusher Street på Christiania," siger politikommissær Steffen Thaaning Steffensen, Afdeling OC, Københavns Politi.

 

Da ransagningerne stadig pågår vil resultatet af disse først tilgå senere i en opdateret pressemeddelelse.

 

For yderligere spørgsmål:
Steffen Thaaning Steffensen, Afdeling OC, Københavns Politi., 72588684

 

Københavns Politi
Kommunikationssektionen

 

Pressekontakt

Telefon: 35219260

8. juli 2025

Københavns Politi

To mænd idømt lange fængselsstraffe for at have medvirket til drabsforsøg

En 26-årig og en 29-årig mand har tilstået, at de i 2024 bestilte en medgerningsmand til at udføre et drab i København på deres vegne - drabet mislykkedes dog, da medgerningsmanden blev anholdt forinden

3. juli 2025

Københavns Politi

Fire mænd tiltalt i sag om brandstiftelse på Nørrebro

Fire mænd i alderen 19-32 år er tiltalt for deres roller i et brandattentat mod en ejendom på Wesselsgade på Nørrebro, hvor organisationen Global Aktion har til huse. En håndgranat blev forsøgt detoneret foran bygningen.

19. juni 2025

Københavns Politi

Københavns Politi udpeger nyt område med mulighed for straffritagelse i tilknytning til stofindtagelsesrum

Området udpeges i forbindelse med åbningen af et stofindtagelsesrum på Sundholm