Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Politi

Nyhed

22. maj 2024 08:40

Brand i skurvogn betragtes ikke længere som en drabssag

Efterforskningen af en brand på Frieslandsvej i Dragør den 28. april peger på, at en 67-årig mand omkom som følge af selve branden.

Den 67-årige mand blev om aftenen den 28. april fundet død efter en brand i en skurvogn i Dragør. Han havde en række læsioner på kroppen, som kunne minde om knivstik, og politiet har derfor i indledende fase efterforsket sagen som en drabssag.

 

Den videre efterforskning og de tekniske undersøgelser peger dog på, at læsionerne stammer fra de redskaber, som brandvæsenet brugte til at flytte den afdøde fra brandstedet.

 

”Vi vil gerne mane spekulationer og rygter i jorden, så familien forhåbentlig kan få fred i en svær tid,” siger vicepolitiinspektør Brian Belling.

 

Københavns Politi blev tilkaldt til branden den 28. april kl. ca. 22.20. Årsagen til branden efterforskes stadig.

Pressekontakt

Telefon: 35219260

10. oktober 2025

Københavns Politi

Fem mænd er blevet tildelt et tryghedsskabende opholdsforbud efter en grov vold på Christiania

Dermed har Københavns Politi tildelt i alt 14 personer et tryghedsskabende opholdsforbud

8. oktober 2025

Københavns Politi

Tre mænd sigtet for kontaktbedrageri for mindst 1,2 millioner kroner mod ældre borger

To af mændene er varetægtsfængslet i 27 dage, mens den sidste har fået sin anholdelse opretholdt i tre gange 24 timer.

1. oktober 2025

Københavns Politi

Etablering af to midlertidige militære områder under EU-topmøder

Københavns Politi har givet samtykke til, at Forsvaret etablerer to midlertidige militære områder i København - et ved Nordsøvej 4 i Nordhavn og et ved Kongelundsfortet på Amager.