Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Politi

Nyhed

24. november 2023 16:11

Dømt for svindel med corona-støtte


Københavns Byret har idømt en 62-årig mand to år og seks måneders fængsel for svig med offentlige midler ved uberettiget at have søgt om lønkompensation og kompensation for faste omkostninger som følge af corona-pandemien. Af de to år og seks måneder er de to år gjort betinget.

Den 62-årige mand er dømt for at have sendt seks uberettigede ansøgninger til Erhvervsstyrelsen om lønkompensation for medarbejdere og dækning af faste udgifter for i alt cirka 1,2 millioner kroner. Han blev desuden idømt en tillægsbøde på 4.750.000 kroner. 

Hans 54-årige forretningspartner blev idømt en betinget fængselsstraf på ni måneder. 

Ansøgningerne vedrører to selskaber: Det ene var allerede konkurstruet og afmeldt hos Skattestyrelsen, da den 62-årige begyndte at ansøge om kompensation. Det andet var ikke lukket under corona-pandemien, hvilket ellers var en af betingelserne for kompensation. 

Retten har lagt til grund for dommen, at medarbejderne i de to selskaber ikke var sendt hjem som følge af pandemien, at de ikke har været ansat i det selskab, der blev søgt om kompensation gennem, og at de ikke har været ansat i hele den periode, der er søgt kompensation for.

”Den tiltalte har overordnet fremført, at han fik vejledning af Erhvervsstyrelsen til at udarbejde ansøgningerne, og at han blot har fulgt den vejledning – men de samlede omstændigheder gør, at retten har fundet den forklaring utroværdig,” siger anklager Christian Christensen.

Flere af forholdene er omfattet af den på daværende tidspunkt gældende skærpelse i straffeloven, hvor svig med corona-hjælpepakker kan forhøje straffen med op til det dobbelte. 

Derudover blev han dømt for at have udgivet sig for at være ejendomsmægler, selv om han var frakendt den beskyttede titel i 2018. Han ville på nuværende tidspunkt være berettiget til at genansøge om at kunne bruge titlen, men retten har valgt igen at frakende ham titlen i en periode på to år.

Begge dømte udbad sig betænkningstid i forhold til eventuel anke.

Pressekontakt

Telefon: 35219260

5. september 2024

Københavns Politi

Københavns Politi forlænger lukning af to rocker-/bandetilholdssteder

En fortsat konflikt i bandemiljøet er baggrunden for, at Københavns Politi forlænger lukningen af to rocker-/bandetilholdssteder.

5. september 2024

Københavns Politi

Første sager mod svenske teenagere på vej i retten

Anklagemyndigheden ved Københavns Politi har rejst tiltale i to sager om drabsforsøg begået af helt unge svenske drenge. I en tredje sag om en sprængning foran en forretning i Valby ventes den sigtede at tilstå.

29. august 2024

Københavns Politi

Anholdelse af mistænkt til drab i 2012

København Politi har anholdt en mand, som mistænkes for at være gerningsmand til et drab i København i 2012. Den anholdte fremstilles i grundlovsforhør i dag.