Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Politi

Nyhed

12. november 2024 10:00

Efterforskningen af branden i Børsen er indstillet

Trods omfattende brandtekniske undersøgelser, gennemgang af overvågning og afhøring af en lang række vidner er det ikke muligt at fastlægge årsagen til, at der opstod brand i den historiske børsbygning på Slotsholmen. Der er dog ingen tegn på, at branden skulle være resultat af en kriminel handling.

Siden branden i Børsen brød ud den 16. april, har Københavns Politi gennemført en omfattende efterforskning af sagen.

 

Selve brandstedsundersøgelsen er foretaget af Nationalt Kriminalteknisk Center (NKC) i samarbejde med Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut (DBI), som har udført tekniske undersøgelser af brandtomten og de elektriske installationer.

 

Københavns Politi har gennemgået overvågningsvideo fra Børsen og de omkringliggende bygninger og har afhørt en lang række vidner. Ingen har været sigtet i sagen.

 

”Der er gennemført en meget omfattende efterforskning, hvor brandteknikere og eksperter har foretaget tilbundsgående undersøgelser af brandstedet, timevis af overvågning er blevet gennemgået, og en lang række vidner afhørt. Alle relevante efterforskningsskridt er afsøgt, uden at man kan påvise brandårsagen. Der er dog intet, der tyder på, at branden er opstået som følge af en kriminel handling,” siger vicepolitiinspektør Brian Belling.

 

Københavns Politi har derfor besluttet at indstille efterforskningen.

 

”Vores vurdering er, vi har afsøgt alle relevante efterforskningsmuligheder i sagen,” siger Brian Belling.

 

Til medier: Kl. 13 afholder Københavns Politi en pressebriefing om efterforskningen af branden. Til stede vil være vicepolitiinspektør Brian Belling og Tim Ole Simonsen, operationschef i Hovedstadens Beredskab.

 

Pressebriefingen finder sted på Politigården i den runde gård. Der kræves pressekort for adgang.

Pressekontakt

Telefon: 35219260

7. oktober 2026

Københavns Politi

34-årig mand anholdt for flere bedrageriforhold

På baggrund af en større efterforskning foretog Københavns Politis afdeling for økonomisk kriminalitet tirsdag formiddag anholdelse af en 34-årig mand. Han er er mistænkt for omfattende bedrageri primært begået mod folk i mandens omgangskreds.

6. oktober 2026

Københavns Politi

Tilbageholdelse af udeholdets fans ved kommende fodboldderby

Når F.C. København og Brøndby IF søndag den 8. november mødes i Parken, har Københavns Politi givet F.C. København påbud om, at udeholdets fans skal kunne tilbageholdes i op til en time efter kampen.

1. oktober 2026

Københavns Politi

Mand dømt for hvidvask i forbindelse med angrebet ved den israelske ambassade

I starten af 2026 blev to svenske statsborgere idømt henholdsvis 12 og 14 års fængsel for at have begået et terrorangreb mod den israelske ambassade i oktober 2024. Nu er en 52-årig mand blevet idømt 1 år og 9 måneders ubetinget fængsel samt et indrejseforbud i 6 år for bl.a. at have overleveret 30.000 kroner til en af gerningsmændene bag terrorangrebet.