Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Politi

Nyhed

17. december 2021 13:50

Forlængelse af visitationszoner i København

Københavns Politi forlænger de to visitationszoner, der dækker dele af Nørrebro og Nordvest og Tingbjerg/Husum. Det sker for at sikre trygheden for borgere i områderne. Zonerne gælder nu frem til den 4. januar 2022.

Siden den 11. november 2021 har der været en række voldelige hændelser i Storkøbenhavn, som vurderes at have relation til rocker- og bandemiljøet. I flere af sagerne er der blevet anvendt skydevåben. 

Københavns Politi har derfor iværksat en massiv indsats for at få standset de kriminelle handlinger. Bl.a. har politiet indført visitationszoner; Den ene dækker dele af Nørrebro og Nordvest, den anden dele af Tingbjerg/Husum. De to visitationszoner forlænges nu. 

»Vi vurderer fortsat, at der er øget risiko for nye voldelige hændelser i de områder, hvor de involverede grupperinger holder til, og derfor forlænger vi i dag visitationszonerne. Det gør vi for at skabe tryghed for borgerne i områderne, fordi vi i visitationszoner bl.a. kan kontrollere, at personer ikke bærer våben,« siger politidirektør Anne Tønnes. 

Ud over visitationszonerne etablerede Københavns Politi i sidste uge skærpede strafzoner i samme områder. Strafskærpelseszonerne gælder frem til den 21. december 2021. 

Den omfattende efterforskning af de voldelige hændelser fortsætter, ligesom der stadigvæk er en øget politimæssig tilstedeværelse i de berørte områder i politikredsen. 

De to visitationszoner gælder nu frem til tirsdag den 4. januar 2022 kl. 18 i følgende afgrænsede områder: 

Zone 1

Ruten – Åkandevej – Kildebrøndevej – Smørumvej – Veksøvej – Stenløsevej – Islevhusvej – Kongemarksvej – Banefløjsstien – langs kredsgrænsen – Kildeager – langs kredsgrænsen og via stisystem til Hillerødmotorvejen – Ruten. 

Visitationszone i Brønshøj-Husum-Tingbjerg

Zone 2

Ågade – Bispeengbuen – Borups Allé – Hareskovvej - Utterslevvej – Rådvadsvej – Frederiksborgvej – Rødkløvervej – via stier syd for kredsgrænsen – Lundedalsvej – Tuborgvej – Lersø Parkallé – Rovsingsgade – Hans Knudsens Plads – Borgervænget via cykelsti til – Vognmandsmarken – Bryggervangen – Omøgade – Lyngbyvej – Nørre Allé – Tagensvej – Fredensgade – Sortedam Dosseringen – Peblinge Dosseringen – Åboulevard – Ågade.

Visitationszone på Nørrebro og i NV

 

beslutningen om forlængelse af visitationszoner i Københavns Politikreds (PDF). 

Pressekontakt

Telefon: 35219260

10. oktober 2025

Københavns Politi

Fem mænd er blevet tildelt et tryghedsskabende opholdsforbud efter en grov vold på Christiania

Dermed har Københavns Politi tildelt i alt 14 personer et tryghedsskabende opholdsforbud

8. oktober 2025

Københavns Politi

Tre mænd sigtet for kontaktbedrageri for mindst 1,2 millioner kroner mod ældre borger

To af mændene er varetægtsfængslet i 27 dage, mens den sidste har fået sin anholdelse opretholdt i tre gange 24 timer.

1. oktober 2025

Københavns Politi

Etablering af to midlertidige militære områder under EU-topmøder

Københavns Politi har givet samtykke til, at Forsvaret etablerer to midlertidige militære områder i København - et ved Nordsøvej 4 i Nordhavn og et ved Kongelundsfortet på Amager.