Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Politi

Nyhed

28. januar 2021 17:29

Københavns Politi forbyder midlertidigt adgang til rockertilholdssted

Grundet en konflikt i rocker- og bandemiljøet har Københavns Politi besluttet midlertidigt at forbyde adgang til en adresse i Københavns Sydhavn, der bruges som tilholdssted for en af de involverede grupperinger.

Med forbuddet forbydes enhver person adgang til den østlige del af adressen Speditørvej 5, 2450 København S. 

Forbuddet er gældende fra torsdag den 28. januar 2021 kl. 17.00 til torsdag den 11. februar 2021 kl. 17.00.

Baggrunden for beslutningen er en eskalerende konflikt mellem to grupperinger i rocker- og bandemiljøet. Som led i konflikten har flere voldelige hændelser fundet sted, og for at undgå episoder ved det pågældende tilholdssted forbyder Københavns Politi nu midlertidigt adgang til adressen.

Tilholdsstedet ligger i et industrikvarter, og forbuddet mod adgang til adressen betyder, at der ikke må være personer på stedet, så længe forbuddet er gældende. 

Københavns Politi følger nøje udviklingen i rocker- og bandemiljøet, og som i flere politikredse gennemføres der for tiden en omfattende indsats for at stoppe den igangværende konflikt mellem de to grupperinger.

Pressekontakt

Telefon: 35219260

19. juni 2025

Københavns Politi

Københavns Politi udpeger nyt område med mulighed for straffritagelse i tilknytning til stofindtagelsesrum

Området udpeges i forbindelse med åbningen af et stofindtagelsesrum på Sundholm

13. juni 2025

Københavns Politi

31-årig irakisk statsborger udleveres til strafforfølgning for medvirken til tre drabsforsøg

Myndighederne i De Forenede Arabiske Emirater har på Københavns Politis anmodning anholdt en 31-årig irakisk statsborger og udleveret ham til Danmark med henblik på retsforfølgning.

12. juni 2025

Københavns Politi

Vidner søges i sag om skyderi på Teglholmen

To personer blev såret, da der blev skudt ind gennem et vindue i en lejlighed på Teglholmsgade natten til mandag den 2. juni. Københavns Politi søger vidner, som har befundet sig på Teglholmen i perioden omkring skyderiet.