Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Politi

Nyhed

2. oktober 2020 11:36

Mand tiltalt for at kaste brandbomber mod Christiansborg

Der er rejst tiltale mod en 32-årig mand for bl.a. at have kastet brandbomber mod Christiansborg i februar 2020.

Den 7. og 8. februar 2020 blev der kastet brandbomber mod og antændt ild foran Christiansborg Slot med materielle skader til følge. Der blev hurtigt sikret overvågning af den mulige gerningsmand og allerede den 8. februar om aftenen blev den, på daværende tidspunkt 31-årige mand anholdt, da han blev genkendt af en motorcykelbetjent. 

Der er nu rejst tiltale i sagen. Manden er bl.a. tiltalt for at have overtrådt straffelovens §113, stk. 1 og 2 ved at ”have antastet Folketingets og regeringens sikkerhed og frihed ved at have forvoldt brandstiftelse på Christiansborg.” 

»Det er en sag, vi tager yderst alvorligt. Som demokratisk samfund kan vi ikke acceptere nogen form for angreb mod vores folkestyre på denne måde,« siger anklager ved Københavns Politi Kristoffer Petersen. 

Sagen er berammet i Københavns Byret den 30. november og 1. december. Den tiltalte har siddet varetægtsfængslet siden anholdelsen. 

Journalister kan søge aktindsigt i anklageskriftet på kbh-presse@politi.dk

Pressekontakt

Telefon: 35219260

19. juni 2025

Københavns Politi

Københavns Politi udpeger nyt område med mulighed for straffritagelse i tilknytning til stofindtagelsesrum

Området udpeges i forbindelse med åbningen af et stofindtagelsesrum på Sundholm

13. juni 2025

Københavns Politi

31-årig irakisk statsborger udleveres til strafforfølgning for medvirken til tre drabsforsøg

Myndighederne i De Forenede Arabiske Emirater har på Københavns Politis anmodning anholdt en 31-årig irakisk statsborger og udleveret ham til Danmark med henblik på retsforfølgning.

12. juni 2025

Københavns Politi

Vidner søges i sag om skyderi på Teglholmen

To personer blev såret, da der blev skudt ind gennem et vindue i en lejlighed på Teglholmsgade natten til mandag den 2. juni. Københavns Politi søger vidner, som har befundet sig på Teglholmen i perioden omkring skyderiet.