Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Politi

Nyhed

29. november 2018 00:00

Mistænkt i ældre sag om væbnet bankrøveri anholdt i Spanien og udleveret til Danmark

Den 12. oktober 2009 begik en større gruppe af gerningsmænd – et særdeles groft røveri mod en pengetransport og mod Jyske bank i Valby.

I forbindelse med røveriet blev der anvendt pistol, maskinpistoler, motorcykler og stingerspikes. Gerningsmændene fik  et udbytte på ca. 2,4 millioner kroner.

 

Den daværende efterforskning førte til anholdelse af en række personer, hvoraf 3 mænd hver blev idømt fængsel i 3 år og 11 måneder med indrejseforbud for bestandig.

 

Den 23. november 2017 tilgik der sagen helt nye oplysninger, hvilket førte til, at efterforskningen af det grove røveri blev genoptaget.

 

Denne nye efterforskning førte til, at mistanken kunne rettes mod yderligere en gerningsmand, der øjensynligt befandt sig i udlandet. Derfor afsagde retten på Frederiksberg i maj 2018 kendelse om varetægtsfængsling (in absentia) af den mistænkte.

 

På baggrund af fængslingskendelsen blev der i august 2018 i første omgang udsendt en nordisk arrestordre, hvilket senere  blev udvidet til en europæisk arrestordre. Dette resulterede d. 13. november 2018 i, at den efterlyste blev anholdt i Spanien.

 

Københavns Politi anmodede efterfølgende om udlevering af den mistænkte fra Spanien til strafforfølgning i Danmark. Udleveringen fandt sted i går.

 

Den mistænkte er blevet sigtet for røveri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 288, stk. 2, jfr. stk. 1, nr. 1, og han vil  her til formiddag  blive fremstillet i grundlovsforhør i retten på Frederiksberg med krav om varetægtsfængsling. Anklageren vil begære afholdelsen for lukkede døre.

 

Københavns Politi vil på nuværende tidspunkt derfor ikke give yderligere oplysninger i sagen.

 

Københavns Politi

Kommunikationssektionen

Pressekontakt

Telefon: 35219260

4. september 2025

Københavns Politi

30-årig idømt livstid for skuddrab på åben gade

En 30-årig dansk statsborger har tilstået, at han i august 2024 skød og dræbte en 43-årig mand på Hans Tavsens Gade på Nørrebro. Det er politiets og anklagemyndighedens vurdering, at han var bestilt til at begå drab.

21. august 2025

Københavns Politi

31-årig udleveret til Danmark i sag om vanvidskørsel og uagtsomt manddrab på Langebro

Myndighederne i De Forenede Arabiske Emirater har på Københavns Politis anmodning anholdt en 31-årig dansk statsborger og udleveret ham til Danmark med henblik på retsforfølgning for en dødsulykke på Langebro i 2019.

19. august 2025

Københavns Politi

Fire personer tiltalt for at stå bag narkotikacentral

De fire er tiltalt for at have drevet eller medvirket til at drive en narkotikacentral, hvorfra der er solgt mindst halvandet kilo kokain gennem en periode på tre måneder