Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Politi

Nyhed

30. maj 2017 00:00

Ny aktion mod utryghedsskabende lejre i København

Københavns Politi har tirsdag morgen ryddet fire utryghedsskabende lejre med udenlandske hjemløse i København.

På Islands Brygge, Lille Kongensgade, Vesterbrogade og Nyropsgade blev samlet ti personer – alle rumænere – anholdt. De vil blive sigtet for at have overnattet i en utryghedsskabende lejr i det offentlige rum, jf. Ordensbekendtgørelsens § 3 stk. 4, og modtage en bøde på 1000 kroner. De ni vil blive løsladt, mens en person forelægges Udlændingestyrelsen med henblik på udsendelse af Danmark. 

"Vi vil stadig opfordre borgerne til at anmelde disse lejre til os, hvis de skaber utryghed i et område. Vi vil ufortrødent fortsætte disse aktioner året ud, og vil gerne koordinere vores aktioner, så de målrettes de mest utryghedsskabende steder i byen. Vi har netop fra et stort flertal i Folketinget fået nye værktøjer, som gør det lettere for os at gøre det så uattraktivt som muligt for disse hjemløse at slå lejr og skabe utryghed og uhumske forhold rundt om i byen," siger vicepolitinspektør Jakob Søndergaard fra udlændingekontrolsektionen i Københavns Politi.

For eventuelle pressehenvendelser
Jakob Søndergaard, 72588043

 

Københavns Politi
Kommunikationssektionen

 

Pressekontakt

Telefon: 35219260

1. april 2025

Københavns Politi

17-årig svensk dreng idømt otte års fængsel for drabsforsøg på Blågårds Plads

Københavns Byret har idømt en ung svensker otte års fængsel for at have ladet sig hverve til at begå drab på Nørrebro. Ingen blev ramt, da han affyrede et enkelt skud på Blågårds Plads den 31. juli 2024.

1. april 2025

Københavns Politi

Tre mænd tiltalt for skuddrab på åben gade i København

En 20-årig svensk statsborger er tiltalt for at have dræbt en 37-årig mand med flere skud på hjørnet af Nyropsgade og Herholdtsgade i Indre By den 19. oktober 2023. To danske statsborgere er tiltalt for at have deltaget i planlægningen af drabet.

20. marts 2025

Københavns Politi

To mænd dømt i stor sag om hvidvask - yderligere to sigtet

Efterforskningen af et større hvidvasknetværk har i denne uge både ført til domme til bagmænd og nye sigtelser i sagen.