Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Politi

Nyhed

19. november 2018 00:00

Sikkerhedsbrister fundet i syv partybusser i København

I alle syv tilfælde blev det bedømt, at køretøjerne havde så alvorlige mangler, at de fik tildelt kørselsforbud. De bliver desuden alle indkaldt til syn efterfølgende.

Natten til søndag d. 18. november afholdt Københavns Politi i samarbejde med Tungvognscenter Øst en målrettet færdselsaktion mod de såkaldte partybusser i Indre København. Det resulterede i, at de syv busser, der blev stoppet, alle fik forbud mod at køre videre. 
I indsatsen blev køretøjerne kontrolleret for fejl og mangler efter færdselslovens § 77.

I alle syv tilfælde blev det bedømt, at køretøjerne havde så alvorlige mangler, at de fik tildelt kørselsforbud. De bliver desuden alle indkaldt til syn efterfølgende. Blandt fejlene var, at der i alle 7 busser var helt eller delvist spærret for nødudgange.

 

”Når partybusserne kører rundt i København, er det oftest med feststemte mennesker, som kan være berusede. Derfor er det vigtigt, at de sikkerhedsmæssige foranstaltninger er i orden. Man skal være klar over, at det handler om sikkerhed, og det kan have katastrofale følger at f.eks. nødudgangene i en bus er spærret,” siger Peter Veje fra Københavns Politis færdselsafdeling.

 

Chaufførerne, der kørte busserne, blev også kontrolleret for at opfylde betingelserne for lovligt at kunne føre køretøjerne. Her blev en chauffør sigtet for ikke at have erhvervet kørekort til stor personbil (kat D), 2 chauffører havde ikke erhvervskørekort til stor personbil og endelig havde en chauffør slet ingen tilladelse til erhvervsmæssig personbefordring.

 

Nogle af chauffører og firmaer vil også blive sigtet for diverse overtrædelser omkring reglerne for alkoholbevilling.

 

Københavns Politi fortsætter indsatsen omkring trafiksikkerhed, herunder kontroller med partybusser. 

 

For yderligere oplysninger kontakt politikommissær Peter Veje på tlf. 6119 5086

 

Københavns Politi
Kommunikationssektionen

Pressekontakt

Telefon: 35219260

19. juni 2025

Københavns Politi

Københavns Politi udpeger nyt område med mulighed for straffritagelse i tilknytning til stofindtagelsesrum

Området udpeges i forbindelse med åbningen af et stofindtagelsesrum på Sundholm

13. juni 2025

Københavns Politi

31-årig irakisk statsborger udleveres til strafforfølgning for medvirken til tre drabsforsøg

Myndighederne i De Forenede Arabiske Emirater har på Københavns Politis anmodning anholdt en 31-årig irakisk statsborger og udleveret ham til Danmark med henblik på retsforfølgning.

12. juni 2025

Københavns Politi

Vidner søges i sag om skyderi på Teglholmen

To personer blev såret, da der blev skudt ind gennem et vindue i en lejlighed på Teglholmsgade natten til mandag den 2. juni. Københavns Politi søger vidner, som har befundet sig på Teglholmen i perioden omkring skyderiet.