Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Politi

Nyhed

5. juni 2024 09:43

Fire anholdt i sag om organiseret cykeltyveri

Fire personer er anholdt og to af dem fremstilles i grundlovsforhør efter en længerevarende efterforskning i en sag om organiseret cykeltyveri bl.a. fra Sluseholm-området.

Efter en længere og omfattende efterforskning slog Københavns Politi i går til i en sag om omfattende og organiseret cykeltyveri. I den forbindelse blev fire mænd anholdt.

 

To af disse, en på 19 og en på 21 år, bliver fremstillet i grundlovsforhør i Retten på Frederiksberg.

 

De fire personer er mistænkt for at være en del af en større gruppe, som igennem længere tid har stjålet dyre el-, lad- og racercykler fra en række forskellige steder blandt andet fra parkeringskældre i området ved Sluseholmen, flere steder i Ørestad, i Tårnby, i Hellerup, i Lyngby og på Islands Brygge.

 

”Vi har fundet en del tyvekoster ved aktionen, blandt andet løbehjul og dyre cykler, men efterforskningen fortsætter, og vi forventer yderligere anholdelser i sagen den næste tid,” siger politikommissær Mathias Holm, leder af Indbrudssektion 2 i Københavns Politi.

 

Når politiet finder cykler, som mistænkes at være stjålne, bliver deres stelnummer kørt igennem politiets registre over cykler, der er anmeldt som stjålet. Derfor er det vigtigt at anmelde det, hvis ens cykel bliver stjålet. Det kan man læse mere om her: https://politi.dk/koebenhavns-politi/nyhedsliste/kaere-cykelejer-gem-din-cykels-stelnummer/2023/06/06

Pressekontakt

Telefon: 35219260

12. december 2025

Københavns Politi

Seks anholdt for grov afpresning og sprængning af bil

Seks mænd i alderen 17-38 år fremstilles fredag formiddag i grundlovsforhør i dommervagten ved Vestre Fængsel. De er sigtet for at afpresse en mand og hans familie samt for at sprænge hans bil i luften og udøve hærværk på en række biler.

9. december 2025

Københavns Politi

Netværk med tilknytning til bandemiljøet anholdt og sigtet for hvidvask for et større millionbeløb

Københavns Politi har tirsdag morgen anholdt 11 personer, hvoraf seks mænd i alderen 18-42 år forventes fremstillet i grundlovsforhør. Fire af de seks anholdte anses for at have tilknytning til den forbudte bande LTF. De er sigtet for hvidvask af et større millionbeløb.

26. november 2025

Københavns Politi

Fire personer anholdt og sigtet for kontaktbedragerier

En kvinde og tre mænd blev i går anholdt og sigtet for flere tilfælde af kontaktbedragerier begået i Københavnsområdet.