Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Politi

Nyhed

9. marts 2022 11:19

To mænd kræves varetægtsfængslet i drabssag fra Vesterbro

To svenskere på 18 og 35 år blev tirsdag udleveret fra Sverige og fremstilles onsdag i grundlovsforhør i København. De er sigtet for drabet på Vesterbro den 4. februar.

I alt tre mænd blev i slutningen af februar anholdt i Malmø-området i en koordineret aktion mellem svensk politi, Københavns Politi og National Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK). De anholdte er mistænkt for at stå bag drabet på en 36-årig svensk mand på Vesterbro den 4. februar.

Offeret blev dræbt af skud på hjørnet af Vesterbrogade og Kaalundsgade om aftenen kl. 20.30. Herefter flygtede to gerningsmænd fra stedet til fods. 

Af de tre anholdte har de to frivilligt valgt at lade sig udlevere, mens en tredje mand, en 20-årig dansk statsborger, ikke frivilligt ønsker at blive overdraget til dansk politi. Københavns Politi har derfor begæret ham udleveret, og anmodningen behandles af de svenske myndigheder.

Det er Københavns Politis opfattelse, at de tre personer er en del af bandemiljøet i Malmø. 

»Vi har haft en intensiv efterforskning i godt samarbejde med kolleger i både NSK og hos svensk politi. Efterforskningen pågår, og derfor kan vi desværre ikke på nuværende tidspunkt gå i yderligere detaljer,« siger leder af Afdelingen for organiseret kriminalitet, vicepolitiinspektør Knud Hvass.

Pressekontakt

Telefon: 35219260

1. april 2025

Københavns Politi

17-årig svensk dreng idømt otte års fængsel for drabsforsøg på Blågårds Plads

Københavns Byret har idømt en ung svensker otte års fængsel for at have ladet sig hverve til at begå drab på Nørrebro. Ingen blev ramt, da han affyrede et enkelt skud på Blågårds Plads den 31. juli 2024.

1. april 2025

Københavns Politi

Tre mænd tiltalt for skuddrab på åben gade i København

En 20-årig svensk statsborger er tiltalt for at have dræbt en 37-årig mand med flere skud på hjørnet af Nyropsgade og Herholdtsgade i Indre By den 19. oktober 2023. To danske statsborgere er tiltalt for at have deltaget i planlægningen af drabet.

20. marts 2025

Københavns Politi

To mænd dømt i stor sag om hvidvask - yderligere to sigtet

Efterforskningen af et større hvidvasknetværk har i denne uge både ført til domme til bagmænd og nye sigtelser i sagen.