Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Vestegns Politi

Nyhed

14. februar 2020 08:47

Anklagemyndigheden har rejst tiltale for dobbeltdrab i Herlev

Efter omfattende efterforskning hos Central Efterforskning under Københavns Vestegns Politi, har anklagemyndigheden nu rejst tiltale for dobbeltdrab mod fem unge svenske bandemedlemmer. De er tiltalt for at dræbe to rivaliserende svenske bandemedlemmer i Sennepshaven i Herlev den 25. juni 2019

Københavns Vestegns Politi

Umiddelbart efter drabene igangsatte Københavns Vestegns Politi en meget omfattende efterforskning, og det førte til, at den første af de nu tiltalte blev anholdt få dage efter i Aarhus. Siden har efterforskningen, som er sket i tæt samarbejde med svensk politi, udpeget de fire øvrige unge mænd. De er blevet udleveret til Københavns Vestegns Politi fra Sverige, fremstillet i retten i Glostrup og efterfølgende varetægtsfængslet. De fem bandemedlemmer er alle tiltalt for at have begået drabene som en del af en verserende konflikt imellem to svenske bandegrupperinger og er mellem 17 og 25 år. Både de dræbte og de tiltalte var/er svenske statsborgere, og ingen af personerne har tilknytning til Herlev. De fem bandemedlemmer er ydermere tiltalt for et drabsforsøg.

Berammet til august

Sagen er berammet til at begynde ved Retten i Glostrup den 10. august 2020 med sidste retsdag den 31. august 2020. Der er berammet otte retsdage og sagen kommer til at køre som en nævningesag. 
I henhold til reglerne, kan der tidligst gives aktindsigt i anklageskriftet fredag den 21. februar.
Anklagemyndigheden hos Københavns Vestegns Politi har ikke yderligere kommentarer i sagen for nu.
 

Pressekontakt

Telefon: 4026 3704
E-mail: kbhv-presse@politi.dk

14. oktober 2025

Københavns Vestegns Politi

Skød ven ved uheld: Dømt for uagtsomt manddrab

En 32-årig mand er i dag idømt seks års ubetinget fængsel for uagtsomt manddrab på en 29-årig bekendt på et hotel i Brøndby.

9. oktober 2025

Københavns Vestegns Politi

Motorcyklist var tiltalt for 212 overtrædelser

Retten i Glostrup har onsdag idømt en 30-årig mand fra Glostrup et år og ni måneders ubetinget fængsel, 10 års ubetinget frakendelse af førerretten og konfiskation af hans motorcykel efter usædvanligt mange overtrædelser af især færdselsreglerne, som blandt andet bragte andre trafikanter i fare.

23. september 2025

Københavns Vestegns Politi

Straksdom: 41-årig mand idømt 1 års fængsel for kontaktbedrageri

Svindlede 19 borgere for ca. en million kroner. Bedragerierne fandt sted i bl.a. Glostrup, Herlev og Hvidovre.