Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Vestegns Politi

Nyhed

28. juni 2023 11:54

Flere trygge borgere på Vestegnen

Flere føler sig trygge i deres nabolag, og flere har tillid til politiet på Vestegnen. Det er meget positivt, men vi fortsætter indsatsen, siger politidirektør.

Lokalpoliti, politibil og legeplads i Rødovre

Mere end otte ud af 10 – 84,6 procent – af borgerne på Vestegnen anfører, at de grundlæggende var trygge i deres nabolag. Det er 3,4 procentpoint flere end året før, viser justitsministeriets nyeste tryghedsundersøgelse for 2022.

”Vestegnen skal være et trygt sted at leve, bo og færdes, og alle ansatte i Københavns Vestegns Politi arbejder hver eneste dag for at bekæmpe og forebygge kriminalitet. Det er på alle måder rigtig godt og positivt, at flere er trygge, hvor de bor,” siger Kim Christiansen.

Flere borgere – 84,3 procent – på Vestegnen anfører samtidig, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe, hvis de har brug for det. 

Det er tre procentpoint flere end i 2021, og samtidig det højeste niveau siden den første undersøgelse i 2013.

”Vi rykker ud døgnet rundt, året rundt for at hjælpe vores borgere, og det glæder mig virkelig, at borgerne mærker, at de kan regne med os, hvis de har brug for politiets hjælp,” siger politidirektør Kim Christiansen.

Københavns Vestegns Politis responstid – det vil sige tiden fra et 112-opkald modtages til en patrulje er fremme – er som regel en af landets hurtigste. I 2022 var den gennemsnitlige responstid på syv minutter og 49 sekunder, hvilket var landets næst hurtigste.

 

Øget tryghed og tillid i hele landet

Borgernes tryghed og tilliden til politiet er steget i hele landet i forhold til året før. Dermed følger fremgangen på Vestegnen samme tendens, selvom tallene er under landsgennemsnittet.

”Vi fortsætter med vores indsatser i boligområder, S-toge og på stationer og andre steder, hvor borgerne kan føle sig utrygge, og jeg vil opfordre borgerne til at kontakte os, hvis man oplever noget mistænkeligt eller utryghedsskabende adfærd, så vi sammen kan få gjort noget ved det,” siger politidirektør Kim Christiansen. 

Trygheden blandt borgerne er steget i politikredsens eneste SUB-område Høje Gladsaxe. Her er trygheden steget over fem procent point fra 74,8 til 80,2

Læs: 'En rekordstor andel af borgerne har tillid til politiet' (Justitsministeriets tryghedsundersøgelse 2022)
Husk! Du kan selv bestille en betjent – fx til en fart- eller færdselskontrol i dit område: https://politi.dk/bestil-en-betjent

Pressekontakt

Telefon: 4026 3704
E-mail: kbhv-presse@politi.dk

11. april 2025

Københavns Vestegns Politi

Klubleder hædret med Politidirektørens Pris

Mandag blev klubleder Per Christoffersen i ’Klub 5’inn’ i Hedehusene mildt sagt overrasket. For midt under et møde i klubben troppede der pludselig en politidirektør, lokalbetjente, en borgmester, samarbejdspartnere, kolleger og presse op med flag og klapsalver.

4. april 2025

Københavns Vestegns Politi

1,2 mio. kroner er uddelt - nu kan du søge

Har du en idé til en aktivitet, der kan forebygge narkomisbrug eller oplyse om konsekvenserne af stoffer? Nu har du chancen for at søge økonomisk støtte til dit projekt.

4. april 2025

Københavns Vestegns Politi

Fire anholdt efter knivstik i Taastrup

Politiet har anholdt fire personer efter et voldsomt slagsmål torsdag aften på Gadehavegårdsvej i Taastrup, hvor to unge mænd blev stukket med kniv.