Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Vestegns Politi

Nyhed

4. december 2025 11:12

Efterlyser en mand og trafikanter efter trafikulykke i Hvidovre

Københavns Vestegns Politi vil gerne i kontakt med en mand, som var sammen med den kvinde, der omkom onsdag morgen, kort før hun blev påkørt på Avedøre Havnevej – samt alle andre, der færdedes på stedet mellem kl. 03.10 og 03.30.

Rutinekontrol mellem biler

Tidligt onsdag morgen – ca. kl. 03.30 – blev en 39-årig kvinde fundet på kørebanen på Avedøre Havnevej i Hvidovre.

Hun blev erklæret død på stedet som følge af kvæstelser efter påkørsel af et køretøj. Pårørende blev underrettet senere samme dag. 

Føreren af køretøjet er endnu ikke fundet, og Københavns Vestegns Politi har som led i den efterforskning, der pågår, offentligt opfordret føreren og vidner til at henvende sig. Den opfordring gentager Københavns Vestegns Politi. 

Nu beder Københavns Vestegns Politi desuden en mand og alle, der passerede ulykkesstedet, om at henvende sig. 

Baggrunden er, at den foreløbige efterforskning viser, at den nu afdøde kvinde fulgtes med en mand på Biblioteksvej ca. kl. 03.15 – altså kort før og tæt på, hvor ulykken skete. 

Københavns Vestegns Politi opfordrer denne mand til at henvende sig til politiet.

Københavns Vestegns Politi vil også gerne tale med alle trafikanter – bilister, cyklister, fodgængere, busser, knallertførere osv. – som onsdag morgen før, under og efter ulykken – dvs. mellem klokken 03.10 og 03.30 – færdedes på Avedøre Havnevej på strækningen mellem Brostykkevej og Holbækmotorvejen i Hvidovre.  

”Vi mangler stadig at identificere det køretøj og den fører, som har ramt hende, og vi arbejder fortsat på at få klarlagt omstændighederne omkring ulykken,” siger politikommissær og efterforskningsleder Søren Andersen, Københavns Vestegns Politi. 

Man kan henvende sig døgnet rundt til Københavns Vestegns Politi på telefon 4386 1448.
 

Pressekontakt

Telefon: 4026 3704
E-mail: kbhv-presse@politi.dk

3. september 2026

Københavns Vestegns Politi

Politiet søger vidner efter muligt stenkast fra motorvejsbro

En bil blev i går aftes ramt på Amagermotorvejen ved afkørslen til Avedøre Holme. Ingen personer kom til skade. Københavns Vestegns Politi søger vidner, som kan have set noget mistænkeligt.

27. august 2026

Københavns Vestegns Politi

Politiet søger vidner til voldsepisode på Damhustorvet

Københavns Vestegns Politi søger vidner til en voldsepisode, som fandt sted på Damhustorvet i Rødovre omkring klokken 01.10 natten til søndag den 16. august.

18. august 2026

Københavns Vestegns Politi

To køretøjer beslaglagt for vanvidskørsel

Københavns Vestegns Politi beslaglagde i weekenden to køretøjer efter markante hastighedsovertrædelser i Hvidovre og Glostrup. Begge sager behandles som vanvidskørsel.