Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Vestegns Politi

Nyhed

16. september 2022 10:59

Indbruddene rasler ned på Vestegnen

I første halvår er indbrud i boliger fortsat med at falde yderligere på Vestegnen. Faldet sker oven i købet fra et niveau sidste år, som var det laveste i politikredsens historie.

Graf over udvikling i boligindbrud, første halvår 2007-2022, Københavns Vestegns Politi

Først var 2020 året med færrest indbrud siden Københavns Vestegns Politis tilblivelse i 2007.
Så endte 2021 endnu lavere. 

Nu viser kriminalitetsstatistikken for første halvår af 2022, at indbruddene på Vestegnen fortsætter med at rasle ned.

”Knuste ruder, ødelagte døre og stjålne ejendele er en kedelig oplevelse, som færre og færre familier oplever i vores politikreds. Det er en god nyhed, og den er ekstra god, fordi vi nu ser en ret tydelig positiv udvikling med fortsat faldende indbrud,” siger chefpolitiinspektør Knud Stadsgaard, Københavns Vestegns Politi. 

Færre familier fik indbrud

Sammenligner man indbrud i første halvår over tid, er tallet i år igen det laveste siden 2007. 

I første halvår anmeldte 630 nemlig et indbrud, det er et fald på 13 procent i forhold til sidste år (2021: 721 indbrud) og betyder, at 91 familier færre fik indbrud. Og det er hele 24 procent mindre end forrige halvår (2020: 829).

Fortsætter det på samme vis resten af året, kan 2022 måske ende med at slå en ny lav indbrudsrekord.

 

Fælles indsats

”Det er nok flere grunde til faldet, men jeg tror, det er vigtigt, vi alle – politi, borgere, boligforeninger og andre gode lokale kræfter – holder fast og fortsætter med gøre livet surt og besværligt for tyveknægte. Hold øje i dit boligområde og ring til os, hvis du spotter en unormal adfærd,” siger chefpolitiinspektør Knud Stadsgaard.

Politikredsene samarbejder om at retsforfølge indbrudstyve, og for nylig fik Nordsjællands Politi fængslet en 48-årig dansk mand for indbrud. Nu sætter efterforskning ved Københavns Vestegns Politi ham i forbindelse med yderligere tre villaindbrud i Søborg.

 

Kontakt politiet

• Spotter du mistænkelige personer eller køretøjer i dit område – fx på usædvanlige steder og tider, så kontakt politiet på servicetelefon 114.  • Har du i øvrigt oplysninger i relation til indbrudstyverier – kontakt politikommissær Stefan Asmussen på telefon 4043 9468.
• Ring Alarm 1-1-2 hvis du opdager et igangværende indbrud. 
• Ønsker du råd om at undgå indbrud, sikre din bolig m.v. – så kontakt Københavns Vestegns Politis forebyggende afdeling via telefon 4386 1448 eller via 114.

Pressekontakt

Telefon: 4026 3704
E-mail: kbhv-presse@politi.dk

30. juli 2025

Københavns Vestegns Politi

Glostrup: Efterlyser en mand i mørkt tøj med hovedbeklædning

Efter skud mod en mand i 30’erne tirsdag aften i Glostrup efterlyser Københavns Vestegns Politi oplysninger om en mand i mørkt tøj, som løb fra gerningsstedet.

30. juli 2025

Københavns Vestegns Politi

Vidner efterlyses efter skudepisode i Glostrup

Københavns Vestegns Politi efterforsker en skudepisode tirsdag aften på Grankoglen i Glostrup og efterlyser vidner eller andre med oplysninger i sagen.

24. juli 2025

Københavns Vestegns Politi

Politi-spotter spottet af politiet ved ulovligt gaderæs

En ung mand agerede efter politiets opfattelse politispotter ved et ulovligt gaderæs-arrangement. Han blev anholdt og er nu sigtet for at maskere sig og medvirke til ulovlig kapkørsel på offentlige veje.