Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Vestegns Politi

Nyhed

27. juni 2023 10:21

Vi patruljerer også til søs

Københavns Vestegns Politis maritime indsats er på vandet for at kontrollere fartøjer og bådførere i havne og farvand samt sikkerhed for badegæster ved strandene ud for Hvidovre, Brøndby, Vallensbæk og Ishøj.

Københavns Vestegns Politis maritime indsats

Sejlersæsonen er godt i gang for mange fritidssejlere med aktiviteter i havne og på hav. 

En særlig maritim enhed hos Københavns Vestegns Politi er også på vandet for at kontrollere sikkerheden for sejlere og badegæster.

”Vi har altid fokus på redningsveste og alkoholpromiller samt sejlerbeviser og forsikringspapirer, hvis det er lovpligtigt til det konkrete fartøj,” siger politikommissær Christian Rønnoe.

Der skal være en redningsvest til alle om bord på et fartøj – det gælder også kajakker og stand up paddle boards (SUP).

Førere af planende speedbåde, vandscootere og lignende skal have beviser til at sejle dem, og ansvarsforsikring er lovpligtig for de typer fartøjer. 

Førere af fritidsbåde over 15 meter skal have et såkaldt yachtskipperbevis. 

Beviser og forsikringspapirer skal medbringes under sejladsen.

 

Lokalregler beskytter badegæster

”Desuden er vi opmærksomme på, at fartøjer ikke er til fare eller ulempe for badegæster på kysten,” siger politikommissæren.

300 meter ud fra kysten i kommunerne Hvidovre, Brøndby, Vallensbæk og Ishøj gælder lokale regler, som Københavns Vestegns Politi har indført for at beskytte børn og voksne, som svømmer og bader fra strandene. 

Inden for 300-meters zonen må motordrevne fartøjer blandt andet ikke plane og kun sejle vinkelret til og fra kysten med max fem knob.

Fartøjer uden motor – for eksempel brætsejlere, kanoer, kajakker med videre – må ikke være til hinder eller ulempe for andre, når de sejler tæt ved stranden.

Se ’særlige regler for sejlads i Københavns Vestegns Politis område’

Politiets martime indsats

Københavns Vestegns Politis båd er en 23-fods RIB-motorbåd med fast bund og gummipontoner på siderne til otte personer. Udover maritim VHF-radio og navigationsudstyr er den udstyret med politiradio og udrykningssignaler som blåt blink og sirene.

Alt mandskab er uddannet på et særligt maritimt sikkerhedskursus for politifolk, og bådføreren har desuden fornødent bevis.

Se film om Københavns Vestegns Politis maritime indsats her
Samling af information til fritidssejlere
Test din viden om sikkerhed, søvejsregler, farvandsafmærkninger med videre i den store sejlerquiz 

 

Københavns Vestegns Politis maritime indsats

Københavns Vestegns Politis maritime indsats

Københavns Vestegns Politis maritime indsats

(Fotos: Københavns Vestegns Politi)

Pressekontakt

Telefon: 4026 3704
E-mail: kbhv-presse@politi.dk

5. november 2025

Københavns Vestegns Politi

Kurs mod sikkerhed - mange kontroller til søs i år

38 patruljesejladser, 776 kontrollerede fartøjer og en god portion sømandsråd – sådan lyder status, når Københavns Vestegns Politi gør sæsonens skibs-log op.

29. oktober 2025

Københavns Vestegns Politi

Dom for grooming

En 56-årig mand fra Vallensbæk er i dag idømt tre måneders fængsel for at have forsøgt at manipulere to unge piger med henblik på at begå en seksuel forbrydelse samt for at have taget intime fotos af flere unge piger.

14. oktober 2025

Københavns Vestegns Politi

Skød ven ved uheld: Dømt for uagtsomt manddrab

En 32-årig mand er i dag idømt seks års ubetinget fængsel for uagtsomt manddrab på en 29-årig bekendt på et hotel i Brøndby.