Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Vestegns Politi

Nyhed

5. november 2025 10:03

Kurs mod sikkerhed - mange kontroller til søs i år

38 patruljesejladser, 776 kontrollerede fartøjer og en god portion sømandsråd – sådan lyder status, når Københavns Vestegns Politi gør sæsonens skibs-log op.

Københavns Vestegns Politi på maritim indsats

Når solen skinner, og sejlene fanger vinden, er politikredsens maritime mandskab også klar – med politibåd, -gaster, -skibsførere og blå blink.
 
Københavns Vestegns Politis maritime indsats har igen i år patruljeret politikredsens kyst og havne ud for Hvidovre, Brøndby, Vallensbæk og Ishøj for at sikre tryghed, sikkerhed og gode sejlvaner blandt små og store søfolk.
 
”Vi møder alt fra SUP’er og kajakker til store motorbåde og sejlskibe – og vores mål er ikke kun kontrol, men også dialog og sikkerhed. Vi vil gerne have, at alle får en god dag på vandet og kommer sikkert i havn,” siger politikommissær Thomas Dahlenborg Christensen, leder af Københavns Vestegns Politis maritime enhed.
 
I alt er 776 fartøjer blevet kontrolleret ved 38 kontrolsejladser hen over sæsonen, og fokus har som altid været på sikkerhedsudstyr – især redningsveste – og at skipper er sødygtig både i papirer og tilstand. Størstedelen af de rapporter, det sejlende politi har optaget, handler om manglende eller utilstrækkeligt antal redningsveste.
 
”Der er stadig nogle, som ikke har styr på vestene, men vi oplever flest fornuftige og ansvarlige sejlere, som tager sikkerhed til søs alvorligt, siger politikommissæren. 
 
Ud over kontroller har politiets mandskab hjulpet flere fartøjer med motorstop, grundstødning og andre små uheld på hav og i havne. Der har også været plads til at byde nysgerrige børn og voksne velkommen ombord til en rundvisning på politiets båd.
 

Maritimt uddannede betjente

Politikredsens maritime indsats består af specialuddannede betjente – bådførere og gaster – der bemander Københavns Vestegns Politis egen båd. De løser både kontrolopgaver, rådgivning og operative indsatser på vandet.

Læs mere her: Vi patruljerer også til søs (27-06-2023) 
 
I år har den maritime indsats også løst en række særlige opgaver på vandet – blandt andet i forbindelse med EU-topmøder i København i oktober.
 

Gode råd til næste sæson

• Husk redningsveste til alle – og tag den gerne på. Det koster 1.500 kroner i bøde pr. manglende vest – så måske var der gode julegaveønsker her?
 
• Kend reglerne for dit fartøj og dit farvand – brug fx nogle vinteraftener på at studere de områder, du planlægger at besejle næste år. 

 

Se også sejladsreglementet for Københavns Vestegns Politis kyst
 
• Vis altid hensyn på søen – både til store og små fartøjer, og husk, at de badende også skal have plads.

 

Læs mere om sikkerhed til søs hos Søsportens Sikkerhedshed

Københavns Vestegns Politi på maritim indsats

Københavns Vestegns Politi på maritim indsats

Københavns Vestegns Politi på maritim indsats

Pressekontakt

Telefon: 4026 3704
E-mail: kbhv-presse@politi.dk

29. oktober 2025

Københavns Vestegns Politi

Dom for grooming

En 56-årig mand fra Vallensbæk er i dag idømt tre måneders fængsel for at have forsøgt at manipulere to unge piger med henblik på at begå en seksuel forbrydelse samt for at have taget intime fotos af flere unge piger.

14. oktober 2025

Københavns Vestegns Politi

Skød ven ved uheld: Dømt for uagtsomt manddrab

En 32-årig mand er i dag idømt seks års ubetinget fængsel for uagtsomt manddrab på en 29-årig bekendt på et hotel i Brøndby.

9. oktober 2025

Københavns Vestegns Politi

Motorcyklist var tiltalt for 212 overtrædelser

Retten i Glostrup har onsdag idømt en 30-årig mand fra Glostrup et år og ni måneders ubetinget fængsel, 10 års ubetinget frakendelse af førerretten og konfiskation af hans motorcykel efter usædvanligt mange overtrædelser af især færdselsreglerne, som blandt andet bragte andre trafikanter i fare.