Spring til hovedindhold

Forslag

Københavns Vestegns Politi

Nyhed

30. oktober 2017 00:00

Vold mod 46-årig mand i Søborg

Københavns Vestegns Politi efterforsker et voldeligt overfald på en 46-årig mand ved Søborg Torv i dag ved kl. 13-tiden.

Københavns Vestegns Politi

Ved episoden blev en 46-årig mand overfaldet i en butik ved Søborg Torv af en gruppe mænd, som derefter stak af.

 

Ofret blev kørt til hospitalet og behandlet for sine skader.

 

"Voldsmændene gik meget målrettet efter ofret, og vi arbejder i øjeblikket ud fra, at motiv og gerningsmænd skal søges i rocker- og bandemiljøet, men det må efterforskningen endeligt afdække," siger politikommissær Søren Puggaard Enevoldsen.

 

"Lige nu er vi på et tidligt stadie i vores undersøgelser, men vi hører gerne fra vidner, som måtte have set noget usædvanligt ved Søborg Torv ved 13-tiden i dag," siger han.

 

Politikommissæren kommenterer ikke sagen yderligere mandag.

 

Københavns Vestegns Politi kan kontaktes døgnet rundt på telefon 43 86 14 48.

 

Pressekontakt
Pressetelefon 7258 0600.
 

Pressekontakt

Telefon: 4026 3704
E-mail: kbhv-presse@politi.dk

26. juni 2025

Københavns Vestegns Politi

Dom for gentagende ildspåsættelser i Herlev

Retten i Glostrup idømte i dag en 32-årig kvinde 1 år og 9 måneders fængsel for en række påsatte brande i en boligbebyggelse i Herlev.

26. juni 2025

Københavns Vestegns Politi

Hårde straffe til bilister med passagerer hængende ud af bilen

Københavns Vestegns Politi har i de kommende uger et ekstra fokus på bilister, som kører rundt med unge hængende ud af vinduerne for at fejre studenter. Det er farligt, og føreren risikerer fængselsstraf, frakendelse af førerretten og konfiskation af bilen.

25. juni 2025

Københavns Vestegns Politi

8 års fængsel for drabsforsøg i Gladsaxe

26-årig mand idømt markant straf for drabsforsøg, vold, grov vold og trusler